Søg på arkitekt

 

Tag Cane-line med ind i stuen


01-10-2010 11:32:00
 




 




 




 
print
Tag Cane-line med ind i stuen

Navnet ’Cane-line’ rimer på moderne udendørsmøbler, og virksomhedens produkter sælges efterhånden over det meste af verden. Nu udvider Cane-line deres sortiment i en helt ny retning og tager møblerne med indenfor. Mange forbinder møbler i rattan og papirflet med sommerhusstemning, udestuer og havemøbler, men den nye indoor-kollektion fra havemøbeleksperterne maner netop de forestillinger i jorden.

Strand+ Hvass og Foersom & Hiort-Lorenzen

Cane-line har allieret sig med nogle af de designere der tidligere har skabt udendørs møbler i mærkets navn, og de to duoer, Strand+ Hvass og Foersom & Hiort-Lorenzen, er således hjernerne bag de nye designs. ”Designerne har fået helt frie hænder til at skabe en ny type af møbler, som forener det moderne udtryk med det traditionelle rattan og papirflet,” siger produktudviklingschef Thomas Andersen fra Cane-line A/S. På den måde forenes Cane-lines 60 års erfaring indenfor fletteteknik med moderne og fremadrettet dansk design endnu en gang. Kollektionen er skabt ud fra idéen om, at møblerne skal kunne blende ind i en moderne boligindretning og være et supplement, som fuldender helheden i boligen. Hvad end man vælger en af de nye spisebordsstole og sætter dem til et hvidt, stramt designet spisebord, som trænger til et mere rustikt og organisk supplement, eller man lader et af møblerne stå solo, som en skulptur i rummet, vil de flettede møbler tilføre et moderne og friskt pust til hjemmets indretning.

Spisebord, loungestol eller en lille rede?

Indoor-kollektionen indeholder ti nye designer-møbler. Blandt andet fire meget forskellige spisebordsstole, en tilbagelænet loungestol, et spisebord og den skulpturelle Nest i to størrelser. Møblerne fik snigpremiere på Milano-messen 2010, og her blev de meget positivt modtaget. I Danmark vil møblerne kunne købes fra november i år. Så hvis man trænger til lidt nyt til boligen i de kommende mørke måneder, så har Cane-line et overordentligt godt bud på hvordan dygtige designere, særlige materialer og mange års erfaring kan gå op i en højere enhed og komme alle os der holder af smukke møbler til gode.


Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk