Søg på arkitekt

 

Stolen i fokus blandt designskole-elever


28-01-2010 16:19:00
 




 




 




 
print
Lænestole har altid været et populært designobjekt for møbeldesignere, måske på grund af muligheden for at kombinere design med siddekomfort. Stolen var også udgangspunktet for tre studerende fra Danmarks Designskole, som i februar får deres stole med på nordens største møbelmesse, Stockholm Furniture Fair, der foregår 9. til 13. februar. I det hele taget er de studerende på Danmarks Designskole interesserede i design af lænestole, og i samarbejde med Fritz Hansen har designeleverne også udviklet nye stole.

Organisk formgivning
Elementer fra naturen har været inspiration for mange store designere gennem tiden. Især har stolen gennem tiden været inspireret af naturens former, især fordi de matcher siddekomfort og æstetisk design. De studerende fra Danmarks designstole, som har designet stole til Møbelmessen i Stockholm, fokuserer på stolens mulighed for at lade deres personlighed skinne igennem. Stolen er ofte en skulptur i sig selv, uden man nødvendigvis behøver sidde godt. De tre studerende, der har fået deres stol med på messen, har skabt den helt fra begyndelsen fra tanke til design, udvikling og produktion. Alle tre studerende, Nina Bruun, Hanne Kortegaard og Signe Balling har været stærkt inspireret af skulpturel formgivning som henholdsvis origami, knytning og organiske, tilfældige former.

Bæredygtige stole
Republic of Fritz Hansen har også sat designstuderende på prøve og givet dem opgaven at udvikle det klassiske polstermøbel. De studerende har skabt 9 meget anderledes og hver især forskellige og fantastiske stole. Stolene kan ses i Fritz Hansens Pakhus 48 under navnet Creating the Next Generation. Nogle af kravene til designet var, at tilblivelsesprocesserne optimeres, uden at materialernes æstetiske kvaliteter forsvinder. Kan man udvikle bedre løsninger og mere bæredygtige materialer og produktionsmåder og stadigvæk have fokus på komfort? Stolene er moderne på mange måder, både i forbindelse med deres innovative design og fokus på miljøet.

Forskellighed alt efter fokus
De studerende leger med nye former, nye materialer, forskellige produktionsmetoder, og de inspireres af alt, hvad de møder i deres hverdag. Nogle af stolene er umulige at sidde i, i længere tid af gangen, men til gengæld er de skulpturer i sig selv. Med andre stole er der udelukkende fokuseret på komfort og funktionalitet, og designet har formet sig derefter. Andre stole har i stedet fokus på bæredygtige materialer, og stolen må udforme sig efter, hvordan man kan forme materialerne. Der er rigtig mange muligheder, og de studerende er meget kreative.


Skrevet af Christina Faaborg Jensen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk