Søg på arkitekt

 

Skippers Furniture viser nyheder i Stockholm


29-01-2009 09:18:00
 

”Olympic”, den futuristiske modulsofa, designet af Carsten Buhl.


”Olympic”, den futuristiske modulsofa, designet af Carsten Buhl.

 

”Olympic” er det oplagte samlingspunkt i et offentligt miljø.


”Olympic” er det oplagte samlingspunkt i et offentligt miljø.

 
print
Skippers Møbler tilbyder komfort, stort udvalg i materialer og udførelser, høj grad af fleksibilitet, leveringssikkerhed og kontinuitet. Skippers Møbler er med når Stokholm Furniture Fair byder velkommen i dagene 4.-8. februar 09.

Kvalitet og fleksibilitet
Kollektionen fra Skippers Furniture er kendetegnet ved arkitekttegnede modeller udviklet i tæt samarbejde med de enkelte arkitekter. Den håndværksmæssige kvalitet har høj prioritet, ligesom fleksible løsninger med hensyn til indstillinger, sædehøjde, benposition og kombinationsmuligheder i øvrigt er en selvfølge.

Produkterne henvender sig til både private og offentlige rum med krav til holdbarhed, design og anvendelse; og det foranderlige formsprog, som ændres ud fra valg af bl.a. steltype og arm, stof- og læderstruktur, tilpasses let den ønskede funktion. Der arbejdes med kvalitetslæder og stof i en vifte af dessiner og farver.

”Olympic” / Carsten Buhl
Organiske former og en innovativ idé beskriver ”Olympic”. En ny, futuristisk modul-sofa designet af Carsten Buhl.

Dette modulære møbel med et væld af kombinations- og brugsmuligheder præsenteres første gang på Stockholm Furniture Fair. Vi står med et helt unikt møbel med tilpasningsmuligheder ud over det sædvanlige. Ind- og udvendige cirkler, skarpe vinkler eller tete-a-tete-opstillinger er blot nogle af mange mulige kombinationer.

”Olympic” er det oplagte samlingspunkt i et offentligt miljø, men som enkeltstående stol vil den også have berettigelse i det private hjem.

”Capri” / O&M Design
Som et supplement til den kendte ”Firenze”-serie er ”Capri” kommet til, som med sit kubistiske look vil matche stort set enhver type indretning. Benstellet i rustfrit stål med konstruktionsskruer, der tillige er dekoration, understreger med lige og vinkelrette linier den stringente form. Enkelhed og komfort er i forening bærende elementer i dette nye møbel.

Læs om Skippers Møbler, klik her!


Skrevet af Jacob Munkholm
E-mail: jmj@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk