Søg på arkitekt

 

SLOT Furniture – dansk design i særklasse


04-06-2010 09:15:00
 




 




 




 
print
SLOT Furniture – dansk design i særklasse

Dansk design er et vidt begreb, men generelt forbindes det med en masse positive ting. Designklassikere, godt håndværk og kvalitet. Det skyldes til dels de gode gamle designs, men i høj grad er det også de nye skud på stammen i den danske møbelindustri, der kan tage en del af æren. Et af de helt stærke kort den danske branche har på hånden lige nu, er virksomheden SLOT Furniture, et team bestående af chefdesigner Niclas W. Slot og snedkermester Tom Waldorf. Firmaet har base i København, og de udfører mange forskellige typer arbejde. Både interiøropgaver, design og produktion af møbler. Umiddelbart en rigtig god opskrift på et godt koncept med de rette ingredienser. Kombinationen af designkundskaber og evner indenfor håndværket har før ført folk helt til tops i møbelindustrien, og det kunne godt tyde på, at SLOT Furniture er på vej i samme retning.

Håndværker og designer med grøn profil


Niclas Waldorf Slot, som er den primære kreative kraft i SLOT Furniture, er uddannet snedker fra snedkerskolen i København i 2001. I 2005 begyndte han også at designe ved siden af snedkerarbejdet, og det førte siden til at SLOT Furniture blev en realitet i 2007. Ud over at være en dygtig designer og håndværker, så har Niclas også værdierne på rette sted. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at han lægger stor vægt på at lave holdbare møbler, som har en lang levetid, og så anvender SLOT Furniture bæredygtigt træ i så stor udstrækning som overhovedet muligt.

Møblerne det hele drejer sig om

Træet er i fokus, når SLOT Furniture producerer møbler. Deres rustikke borde har alle deres egne særlige egenskaber og kendetegn, men fælles for dem er, at træet får lov at komme til sin ret som det naturlige og stærke materiale det nu en gang er.

3in1


3in1 bordet er et eksempel på, hvordan design og snedkeri af høj kaliber smelter sammen. Bordet samles nemlig helt uden lim, beslag eller skruer. En enkelt samling i bordbenene får det hele op at stå, og så kan bordet endda samles på flere måder, alt efter om det skal bruges til spisebord, på kontoret eller ved en konference. Bordet laves på bestilling, og du kan som kunde derfor selv være med til at vælge netop den træsort, du ønsker dit bord skal bestå af.

Crown Rough


Et andet af SLOT Furnitures borde kaldes Crown Rough. Det er et spisebord, som er udført i ét stykke massivt egetræ, hvilket resulterer i et helt særligt møbel. Bordet er ikke høvlet, men behandlet på en måde, som lader egetræet fremstå i sin naturlige overflade og form. Denne måde, som træet er bearbejdet på, medfører også, at ikke to borde er ens, og det er derfor et helt unikt møbel, man får ind i sit hjem med et Crown Rough bord. SLOT Furniture har meget mere at byde på, og noget af det kan du se nærmere på her

www.slotfurniture.dk


Slot Funiture på Dagens Design



Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk