Søg på arkitekt

 

Rewrite – dit helt eget kontor midt i stuen


07-04-2011 13:26:00
 

Et skrivebord med noget af et tvist


Et skrivebord med noget af et tvist

 

Skrivebord med tag over


Skrivebord med tag over

 




 
print
Rewrite – dit helt eget kontor midt i stuen

Hvad end det er af praktiske årsager eller på grund af manglende plads, er det en kendsgerning, at rigtig mange danske hjem indeholder en ‘kontorafdeling’ i et af de rum, der ellers umiddelbart er øremærket til noget andet. Entre, stue eller måske soveværelse. Det er der jo ikke noget galt med, med mindre man selvfølgelig er lidt træt af at se på ledninger og papirer. Eller man mangler lidt mere fred og arbejdsro, end der umiddelbart er i et rum, som også har andre funktioner end arbejdsværelse.

Det er noget designer, som duoen GamFratesi har tænkt over, og det er der kommet det skønne og pudsige møbel Rewrite ud af.

Et skrivebord med noget af et tvist

Rewrite blev oprindeligt designet i 2009. Siden har det anderledes møbel været omtalt og udstillet, men først i begyndelsen af i år kom det i produktion. Og nu kan det altså blive dit. Din helt egen private arbejdsboble derhjemme. GamFratesi havde både æstetik, praktiske hensyn og kommunikationen med omverdenen for øje, da de skabte Rewrite, og samtidig ønskede de at opnå en blanding af noget velkendt og noget overraskende. Og det må man sige er lykkedes dem ganske glimrende.

Skrivebord med tag over

Bordet er helt traditionelt med fire ben og en firkantet bordplade, så det er ikke her, at overraskelsesmomentet er at finde. Det er derimod den afrundede afskærmning, møblets tag, som består af tekstil, som er spændt ud for at give den rette akustik og fornemmelse til det lille arbejdsrum. Derudover er der monteret en lille hvidlakeret boks under bordet, der er beregnet til at føre ledninger igennem og gemme transformatorer med videre væk, så de uskønne, men nødvendige dele af hjemmekontoret bliver så usynlige som muligt. Smart!

Rewrites bagmænd…

Designduoen består af danske Stine Gam (1975 -) og italienske Enrico Fratesi (1978 -), som har kendt hinanden siden 2004. De læste begge arkitektur på universitetet i Ferrara i Italien, og selvom Stine kun lige var begyndt at lære at tale italiensk, og Enrico næsten ingen engelsk kunne, spirede deres samarbejde og kærlighed hurtigt. De forlod sydens sol og fortsatte studierne sammen i Århus på Arkitektskolens møbellinje. Siden er de flyttet til København, men har også en lejlighed i Italien, hvor de tager ned, når den står på familiebesøg og fremstilling af prototyper af deres designs. Blandt andet Rewrite, som nu er i produktion, og som garanteret vil være med til at gøre glæden ved ’hjemmekontoret’ meget større i masser af hjem fremover.


Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk