Søg på arkitekt

 

Relancering af Kasper Saltos gæstestol Runner


24-01-2008 14:37:00
 

Runner har adskillige anvendelsesmuligheder


Runner har adskillige anvendelsesmuligheder

 

Matcher tidens trends


Matcher tidens trends

 

Stilrent formsprog


Stilrent formsprog

 
print
Kontormøbelvirksomheden Duba-B8 har indledt samarbejde med den anerkendte designer Kasper Salto om relancering af hans gæstestol Runner. Duba-B8 er i forvejen kendt for fokus på lækkert design, og den nye gæstestol passer perfekt ind i virksomhedens møbelsortiment.

Duba-B8 har de seneste år stillet skarpt på kontormøblernes design, og samarbejder i den sammenhæng med en lang række kendte designere – og således altså senest Kasper Salto. Derudover fokuserer Duba-B8 på at rådgive om indretning og opdeling af et kontormiljø i zoner, som passer til de enkelte arbejdsopgaver.

Stolen redesignes
Omdrejningspunktet for Duba-B8´s designsamarbejde er relanceringen af Kasper Saltos eksklusive gæstestol Runner, som har adskillige anvendelsesmuligheder. Heriblandt i både kantine og mødelokaler, som gæstestol og stabelstol. For at matche tidens trends er Runner efter Kasper Saltos eget ønske nu blevet redesignet, og resultatet er et formidabelt facelift og et stilrent formsprog. Som en del af redesignet produceres stolen i to af tidens populære farver, sort og hvid:
”Den sorte og hvide farve skaber kontrast og understreger stolens former, da man kan se træet indeni og den sorte eller hvide farve udenpå,” forklarer Kasper Salto.

Multifunktionsstol på tre mdr.
Tilbage i 1997 skabte Kasper Salto Runner i løbet af kun tre måneder på Statens Værksteder for Kunst og Håndværk. Ønsket var at skabe en multifunktionsstol. ”Jeg ville skabe en stol, der kunne bruges af mange mennesker og til forskellige formål, men som samtidig tog udgangspunkt i det at sidde godt. Efter min overbevisning handler god ergonomi om at have mulighed for at skifte stilling i en stol, som bliver ved med at støtte. Derfor kan man i Runner både skifte fra højre side til venstre og fra oprejst stilling til en mere tilbagelænet position – hvilket f.eks. er rart lige efter et måltid,” fortæller Kasper Salto.

Faktaboks
• Sæde og ryg i ahorn, bøg, valnød, sort laminat, hvid laminat, mulighed for sædepolstring i sort læder. Stel i krom, sort eller hvidt
• Runner kan både bruges til kantine og mødelokaler, som gæstestol og stabelstol
• Allerede i 1997 vandt Runner den første designpris, nemlig Bo Bedres særpris, og herefter fulgte Spectrum Award og Moderni byt (1998) samt ID Prisen og G-prize(1999)
• Kasper Salto er uddannet som møbelsnedker (1988) og fra Danmarks Designskole (1994)


Skrevet af Redaktion
E-mail:
Website: www.ufnw.com
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk