Søg på arkitekt

 

Pepe & Friends


15-04-2010 13:40:00
 




 




 




 
print
Hvem kan ikke have brug for en hjælpende hånd i køkkenet? Nogle gange kan man endda føle, at det ville være skønt med en hel lille hær af hjælpere. Og det kan du få nu. Måske ikke helt på den måde, det var tiltænkt, men alligevel.

Spraglet persongalleri i køkkenskabet
Pepe & Friends er en serie af forskelligt service og grej til køkkenet og spisebordet. Tanken med kollektionen er, at alle de små figurer, som serien består af, har deres egen funktion og er til for at hjælpe dig. De har alle sammen navne, og det gør det sjove design endnu mere hyggeligt og tiltalende. Bonnie og Clyde er navnene på to af familiens medlemmer. De er et sæt beholdere til olie og eddike, der pynter fint i køkkenet samtidig med, at de holder dine ingredienser friske. Du kan også få fat i salt og peber sættet Rif og Raf, som kæmper imod smagløs mad og altid er klar til at øse krydderier af deres små horn i panden. Seriens kagedåse hedder i sagens natur Big Daddy, og får du brug for et æggebæger, er Sir Randolf din redning. Han har endda salt gemt i hatten.

Er din kaffekop noget at grine af?
Designeren Camila Prada er kvinden bag det fornøjelige porcelæn. Ud over at være yderst dekorativt og formegentlig yderst velegnet som samtaleemne, hvis der kommer gæster i køkkenet, så er Pepe & Friends også kvalitets køkkentøj, der kan tåle at blive brugt. Det er nemlig den velrenommerede tyske porcelæn- og keramikfabrikant Rosenthal, som står bag produktionen af den lille familie. Hvad end det er din morgenkaffe, der trænger til at blive piftet op eller dine småkager, som trænger til luftforandring, så kan de små hjælpere hos Pepe & Friends klare det. Det kan dog komme til at betyde, at du ikke kan lade være med at smile om morgenen, eller at du spiser lidt flere cookies, end du plejer. Under alle omstændigheder står du aldrig alene med hele arbejdet i køkkenet, hvis du inviterer Pepe & Friends indenfor.


Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk