Søg på arkitekt

 

Nyt fra Holmegaard


18-03-2010 14:46:00
 




 




 
print
Holmegaard er en dansk virksomhed med snart rigtig mange år på bagen. Men selvom man er gammel, behøver man ikke at gå i stå. Det beviser Holmegaard nu endnu en gang. Med to nye kander, som slutter sig til drikkeglassene i serien Future, har designeren Peter Svarrer udviklet et nutidigt, måske endda fremtidigt, udtryk, som både er funktionelt, og som pynter gevaldigt. Med et meget ungt og friskt look appellerer Future serien helt sikkert til et bredt og nok noget yngre publikum, end Holmegaard ellers plejer.

Øvelse gør mester
Både designeren bag de nye kander og virksomheden bag har øvet sig i årevis. Peter Svarrer er uddannet på Skolen for Brugskunst i 1981 og har haft sit eget glaspusteri i næsten 20 år. Ud over det og undervisning på flere danske designuddannelser, har han siden 1997 været tilknyttet Holmegaard. Det er blevet til flere priser og legater til designeren gennem årene, så det er intet under at de nye kander i Future serien er smukke og vellykkede. Holmegaards historie kan dateres helt tilbage til 1823, hvor ideen til glasværket opstod, og i 1825 kom produktionen i gang. I 2008 fik Holmegaard nye ejere, nemlig Rosendahl A/S og sikrede på den måde, at de fortsat kan producere deres velkendte og vellidte glasdesigns.

Buler de helt rigtige steder
Både glassene og de nye kander i Future serien har meget organiske og bløde former. De er designet, så de er gode at holde på, og formen gør, at selv et dugvådt glas ikke glider i hånden og samtidig er behageligt at drikke af. Det er ikke kun formerne på kander og glas, der er bløde, det er farverne nemlig også. Glassene fås i rosa, gul, blå, grøn, lavendel og aquamarine, mens de nye kander findes i blå og aquamarine. Det lyder umiddelbart meget spraglet, men farverne er helt lyse og gennemsigtige. Nærmest skrø­be­lige. Således er Future serien en god måde at bringe liv ind på middagsbordet, uden at få en farveforskrækkelse. Kanderne kan købes fra medio april, mens glassene allerede er på hylderne i butikkerne. 



Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk