Søg på arkitekt

 

Nyt design lufter ud i køkkenet


29-06-2007 10:07:00
 




 




 
print
Det verdensberømte industrielle design fra Jacob Jensen er for alvor rykket ind i det danske køkken. Thermex, der er landets største udbyder af emfang, har stor succes med en serie emfang, der er designet af Jacob Jensen. Serien, der hedder Inn-Line, bryder med det almindelige billede af et emfang, som et nødvendigt, men også ofte et lidt kedeligt inventar i køkkenet. Jacob Jensens design forvandler nu emfanget til en central visuel del af et moderne køkken.

- Der har i flere år været stor fokus på køkkenet og dermed også på emfang, som er en stor del af det visuelle i et køkken. Derfor skal et emfang medvirke til ro og enkelthed, og det kan man gøre via et nyt og silrent design, som det vi har præsenteret i samarbejde med Jacob Jensen Design, fortæller Christian Klitgaard, der er salgsdirektør i Thermex.

Den nødvendige kraft
Inn-Line serien er karakteriseret ved meget enkle og glatte overflader, og de få, men funktionelle knapper, der giver overblikket. Det elegante emfang fås som frithængende over koge-øen eller vægmonteret over komfuret. Inn-Line er i børstet rustfrit stål, og emfangene karakteriseres ved de oplyste blå knapper, hvor alle betjenings-funktioner aktiveres med fingertryk. Inn-Line fås med en meget kraftig, men lydsvag indbyggede motor, der udskifter 1060 kubikmeter luft i timen. Alternativt kan den tilsluttes en motor monteret udvendigt eller på loftet over køkkenet.

- Vi synes ikke, man skal gå på kompromis med designet for at få en god udluftning og dermed et godt indeklima i sit køkken. Med Inn-Line serien kan man nu få både et moderne og flot design, men også et emfang, der leverer den nødvendige kraft og udluftning, siger Christian Klitgaard fra Thermex.


Skrevet af Mario Præstholm Riewerts (DJ)
E-mail: mario@ufnw.com
Website: www.ufnw.com
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk