Søg på arkitekt

 

Nye print fra Dorthe Agergaard


08-04-2010 13:38:00
 




 




 




 
print
Man kan pifte boligindretningen op på et hav af måder. Nogle mere omfattende end andre. Det er selvfølgelig ikke altid, at der er tid, råd og overskud til de helt store forandringer, men så er det jo lækkert, når der kommer nye spændende boligaccessories på markedet. Det kan være alt lige fra lysestager til billedrammer, og i denne uge bringer møbelbasen nyheden om et bud på fede boligtekstiler af dansk design.

Pyntepuder med kant
Designer Dorthe Agergaard er aktuel med en ny kollektion af dekorative puder, som hun har givet navnet PURE. Kollektionen tager udgangspunkt i forskellige ting, som vi alle omgiver os med i hverdagen, men som samtidig er uventede at finde printet på en pude. De nye puder er prydet med alt fra fotografier af et par sko på et bræddegulv til billeder af forskellige træer og buske. Her er altså tale om puder, der uden tvivl vil skille sig ud blandt det sædvanlige klientel i sofaen, og som nok er af den slags, som man enten vil elske eller hade.

Ikke noget mønster
Dorthe Agergaard blev i 2003 uddannet grafisk designer på den meget anerkendte designskole Central Saint Martins College of Art and Design i London. Hun har senere taget en overbygning i tekstildesign på designskolen i Kolding. Man må altså sige, at hun har eksamenspapirerne i fineste orden. Og hun formår at bruge sit særlige øje for det grafiske på nye og spædende måder, hvilket også er det, der får hendes arbejde til at skille sig ud fra mængden. Meget grafisk print er baseret på gentagelser af for eksempel tern eller bestemte farvekombinationer. Det mønster skipper Dorthe Agergaard, og hendes puder med enkeltstående billeder af hverdagens indtryk er et friskt pust og vil tilføre en hver sofa lidt nyt liv.


Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk