Søg på arkitekt

 

Ny Dorte Agergaard webshop


02-09-2010 15:42:00
 




 




 




 
print
Ny Dorte Agergaard webshop

Danske Dorte Agergaard er en af tidens helt hotte tekstildesignere, og nu er det muligt for folk fra hele landet at få fingre i hendes skønne designs. Hun har nemlig åbnet en webshop. Her kan købes et udvalg af hendes fine puder med grafiske motiver fra hverdagen og naturen. 



Agergaards eget mønster

Dorthe Agergaard blev i 2003 uddannet grafisk designer på den meget anerkendte designskole Central Saint Martins College of Art and Design i London. Hun har senere taget en overbygning i tekstildesign på designskolen i Kolding, så hun har bestemt eksamenspapirerne i orden. Og hun formår at bruge sit særlige øje for det grafiske på nye og spædende måder, hvilket også er det, der får hendes arbejde til at skille sig ud fra mængden. Meget grafisk print er baseret på gentagelser af for eksempel tern eller bestemte farvekombinationer. Det mønster skipper Dorthe Agergaard, og hendes puder og tekstiler, med enkeltstående billeder af hverdagens indtryk, skiller sig derfor ud fra mængden.


Puder der giver et pift

Man kan pifte boligindretningen op på et hav af måder. Nogle mere omfattende end andre. Nye spændende boligaccessories er altid meget velkomne på markedet, og det er netop, hvad Dorthe Agergaards puder repræsenterer. Kollektionen PURE, som er Agergaards seneste, tager udgangspunkt i forskellige ting, som vi alle omgiver os med i hverdagen, men som samtidig er uventede at finde printet på tekstiler i hjemmet. Alt fra fotografier af et par sko på et bræddegulv til billeder af forskellige træer og buske pryder kollektionens puder, som altså nu kan købes i webshoppen. Se mere om designeren og køb produkterne på www.dorteagergaard.dk


Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk