Søg på arkitekt

 

Multifunktionelle træmoduler til haven


31-10-2008 09:27:00
 

Multifunktionelle udemøbler fra aba-design.


Multifunktionelle udemøbler fra aba-design.

 

Delta-serien er fremstillet i FSC-certificeret træ.


Delta-serien er fremstillet i FSC-certificeret træ.

 

Hynderne er i bomuld/polyester med Kapok.


Hynderne er i bomuld/polyester med Kapok.

 
print
Nyd tilværelsen udendørs med et kvalitetsprodukt i et smukt og tidssvarende design, kendetegnet ved sin kvalitet og fleksibilitet.

Delta udemøbelserien fra aba-design består af moduler i træ til opbevaring og/eller beplantning, der kan kombineres på utallige måder. Alle moduler leveres på hjul og er nemme at flytte rundt. Møbelserien er dansk designet og produceres i Danmark.

Ude i al slags vejr
Modulerne kan bruges til dyrkning af planter, grøntsager og krydderurter, samt opbevaring af grøntsager, haveredskaber, hynder, tomme flasker eller i forbindelse med udekøkkenet.

Delta moduler er konstrueret således at de er ventilerede og samtidig sikrer den højest mulige beskyttelse mod vandindtrængen, således at de kan stå ude i regnvejr.

Masser af tilbehør
Tilbehør i form af læsejl, samt beslag der muliggør brugen af modulernes løse låg som bænke, giver mulighed for at ændre udseendet af uderummet efter egne ønsker og behov. Serien består af units i to længder.

Højde er 60 cm. med en dybde på 35 cm. Herudover findes der højbede i tre størrelser med en højde på 29 cm. Højbedene kan forsynes med låg og dermed fungere som mobile borde med opbevaringsmulighed.

FSC-certificeret træ
Delta modulerne er produceret i FSC-certificeret Jatoba fra Brasilien og kan stå ude året rundt. Beslag er fremstillet i galvaniseret stål.

Modulerne kan ligeledes leveres til indendørs brug. Hynderne er fremstillet i bomuld/polyester med indmad i Kapok, en naturfiber der ikke er vandsugende og derfor meget velegnet til udendørs, såvel som indendørs brug.

Til serien hører hynder til bænkene, samt gulvhynder med skridgummi på bagsiden. Gulvhynderne kan ligeledes bruges som stolehynde.

Om virksomhedens filosofi
Aba-design ApS er en dansk virksomhed, der er startet i 2007 med det formål at designe, producere og sælge udemøbler af høj kvalitet. Delta serien er designet og udviklet i Danmark af indretningsarkitekt Anne Bøgh Andersen, der også leder og driver virksomheden.

Aba-design mener det øger livskvaliteten mærkbart at omgive sig med produkter af høj design-, materiale- og håndværksmæssig kvalitet. Men lige så vigtigt er en gennemtænkt funktionalitet, der gør brugen af produktet til en daglig glæde.

Samtidig skal et nyt produkt ikke blot være en ny udgave af noget allerede eksisterende. Det bør være innovativt i form af sin funktion og/eller design.


Skrevet af Jacob Munkholm
E-mail: jmj@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk