Søg på arkitekt

 

Kolde fadøl - lige fra køleskabet i dit køkken


28-06-2007 13:25:00
 




Køleskabet som din ven i sommervarmen
 




Dugfrisk fadøl, lige fra hanen
 




 
print
Nu kan du tappe fadøl direkte fra køleskabsdøren.

Sommerens grillfester får et ekstra løft, hvis man serverer et glas nytappet øl fra eget anlæg. Og vennerne bliver uden tvivl imponerede, når der pludselig skænkes kolde fadøl til fodboldkampen i tv.

Homepub fra ASKO Vølund er det første danskproducerede køleskab med ægte fadølsanlæg. Det unikke køleskab er allerede en stor succes i flere europæiske lande, og det er kun et spørgsmål om tid, før danskerne falder for ideen – en genial anskaffelse til livsnydere med stil. Fadølsanlægget er elegant integreret i køleskabsdøren, så der er stadig god plads til madvarerne. Man anbringer en femliters ølfustage i en holder på bagsiden af døren og tapper den rislende, kolde drik fra en hane på fronten. ASKO Vølunds afbalancerede, smukke design er bevaret – den indbyggede niche med tappehane harmonerer fuldt ud med det klassiske snit.

Du kan tilslutte anlægget, når den festlige anledning opstår, og afmontere det igen bagefter. Men der er også mulighed for at diske op med kolde øl i længere perioder, fustagen kan holde sig i 28 dage.

Dette produkt er dog mere end et fadølsanlæg, det er samtidig et topmoderne køle- & fryseskab med alle de designmæssige finesser og tekniske fordele, som ASKO Vølund er kendt for. Køle- & fryseskabet hører til den bedste energiklasse, A+, det bruger så lidt energi som overhovedet muligt. Samtidig er modellen udstyret med et antibakterie-system, som holder råvarerne friske og rene.


Skrevet af Mario Præstholm Riewerts (DJ)
E-mail: mario@ufnw.com
Website: www.ufnw.com
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk