Søg på arkitekt

 

Køkkenarmatur med vandsparefunktion


02-10-2009 09:12:00
 

Osier armaturet fra Damixa


Osier armaturet fra Damixa

 




 
print
Danske Damixa introducerer et nyt køkkenarmatur, som giver brugeren en hjælpende hånd i kampen for at spare på vandet. Selv om der er kælet for de stilrene og elegante detaljer, er man således ikke gået på kompromis med hensynet til miljø og energiforbrug, da køkkenarmaturet Osier blev skabt.

Positiv indflydelse på vandregningen
Armaturet er født med ’koldstart’ – åbner man hanen og stikker hænderne ind under vandstrålen, vil man opdage, at det som udgangspunkt er koldt vand, der løber ud. Det er først, når hanens greb drejes fremad, at det lune eller varme vand får lov at løbe. Denne koldstartfunktion sparer på vandregningen, da mange af os blot åbner for vandet, når fingrene skal skylles – og altså ikke lader os mærke med, om vandet er varmt eller koldt. Dertil kommer en decideret vandsparefunktion, som kan aktiveres, hvis man ønsker at nedsætte vandforbruget yderligere.

Lækkert og funktionelt design
”Køkkenarmaturet Osier er indbegrebet af godt dansk design, som vi er kendt for i hele verden. Vi har skabt Osier ud fra, at armaturet skulle være en fryd for øjet og en god oplevelse at bruge i hverdagen,” siger Signe Værbak, produktchef ved Damixa. Selv om Osier er forsynet med vandbesparende funktioner, er designet stadig stilrent og klassisk. Tuden er høj, så man uden besvær kan fylde vand i en stor gryde i køkkenet eller fylde en spand i bryggerset.

Anti-skoldningsfunktion til børn
Osier armaturet tager også hensyn til de mindste i hjemmet. Armaturet har en praktisk anti-skoldningsfunktion, som kan aktiveres, hvis der er små børn i hjemmet, som kan risikere at brænde fingrene.


Skrevet af Susanne Østergaard
E-mail: susanneo@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk