Søg på arkitekt

 

Jeeves & Wooster – hængende hatte


21-10-2010 15:01:00
 




 




 




 
print
Jeeves & Wooster – hængende hatte

Nej – det er ikke en hat med en snor i, der hænger i loftet. Det er en lampe med en ledning, men den ligner til forveksling en herre-hat af den helt klassiske slags. Udformet som lamper er hattene dog meget mere nyskabende og sjove end de er klassiske.

Phipps lamper

Roomstore forhandler de fine lamper, der er kreeret af den engelske designer Jake Phipps. Han startede sin karriere med at arbejde som håndværker, men begyndte under tiden at lave enkelte møbler på bestilling. I 2005 åbnede han sit eget designstudie for at kunne imødekomme den efterspørgsel, der efterhånden var på hans kreationer. Alle Phipps designs er præget af et sjovt twist og en gennemtrængende enkelthed, hvilket jo også gør sig gældende med de skønne lamper, som produceres af Innermost, og som nu kan købes i Danmark.

Uld, sølv og guld

Det er slet ikke første gang, at en designer har taget en hverdagsting og brugt den i en helt anden kontekst end den, som vi sædvanligvis kender den i. Her er det hatten, en beklædningsgenstand, som pludselig fungerer som en lyskilde. Pendellerne Jeeves & Wooster skiller sig ud, idet de i udformning og tekstur er lavet, så de ligner det oprindelige udgangspunkt, en herre-hat, mest muligt. Oversiden af lampen er beklædt med uldent stof, så hatten føles som en stofhat. Indeni er hattene dog blanke, blandt andet på grund af sikkerheden, når en varm pære er tændt, men også for at skabe det helt rigtige lys. Jeeves lampen er skinnende guldfarvet indvendig, og Wooster er sølvfarvet. Det giver en fin refleksion af lyset og øger lysmængden fra de ellers tillukkede mørke lamper. Det lidt pudsige navn, som lamperne bærer, kommer fra en britisk komedieserie, som hedder netop Jeeves & Wooster, hvilket er passende, da lamperne uden tvivl vil fungere som et humoristisk indslag i enhver boligindretning.


Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk