Søg på arkitekt

 

Internationale sæder og danske dyder


19-10-2007 10:28:00
 

EJ450 Delphi


EJ450 Delphi

 

EJ450 Delphi detalje


EJ450 Delphi detalje

 

EJ450 Delphi


EJ450 Delphi

 

EJ450 Delphi


EJ450 Delphi

 
print
EJ Delphi - Design: Hannes Wettstein AG
På Copenhagen International Furniture Fair 2007 løftede Erik Jørgensen Møbelfabrik sløret for en international nyhed. I samarbejde med den schweiziske arkitekt Hannes Wettstein og hans tegnestue har Erik Jørgensen Møbelfabrik udviklet et nyt sofakoncept, Delphi, med 11 forskellige moduler, som giver mange muligheder for en individuel sofaløsning. Det er bl.a. muligt at udnytte chaiselonglængden på to måder - enten som chaiselong eller, ved at vende modulet, som en lang sædepude i traditionelt sofaformat.

Sofaen understøtter udviklingen af den moderne families livsstil og de dertilhørende nye samværsformer. Et aktivt og udadvendt liv for store og små fordrer en komfortabel og afslappet ramme at samles under derhjemme. Det er et behov, som møblet helt konkret tilgodeser ved at åbne op for et utal af siddepladser og hvilepositioner i ét og samme møbel. 

Delphi er rummelig og har en spændende dynamik i opbygningen accentueret af raffinerede detaljer. Møblet appellerer primært til boligmarkedet i kraft af to dybder i sædet og løse puder. Asymmetrien i de forskellige sædedybder modsvares i ryg- og armlæn, hvor der ligeledes opereres med to tykkelser. Det er således ikke kun kroppen, der stimuleres, men også øjet, der betragter. 

Til serien hører diverse accessories bl.a. en bakke til det tykkeste ryg- og armlæn, en løs plaid, puffer i flere størrelser og et petplace, så også familiens firbenede medlemmer kan være med.

Om designeren
Hannes Wettstein er født i Ascona, Schweiz i 1958. Sammen med sit hold af dygtige designere har han specialiseret sig i møbler, indretninger og produkter, hvoraf møblerne nok er mest kendt. Siden 1982 har tegnestuen arbejdet sammen med internationale møbelvirksomheder. Udover sit virke som designer har Hannes Wettstein lang erfaring som underviser, bl.a. som professor ved Hochschule für Gestaltung, Karlsruhe 1994-2001.

Læs mere på http://www.erik-joergensen.dk/


Skrevet af Redaktionen
E-mail: info@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk