Søg på arkitekt

 

H&M – nu med påklædning til hjemmet


14-05-2010 12:05:00
 




 




 




 
print
H&M – nu med påklædning til hjemmet

Det er vist de færreste, der ikke straks er klar over, hvad der er tale om, når man sætter de to bogstaver H og M i forbindelse med hinanden. Den svenske tøjgigant har i årtier leveret modetøj til favorable priser til os, og nu er det blevet tid til, at de også vil klæde vores hjem på i de nyeste tendenser. Alt lige fra grydelapper til sengetøj og badeforhæng indgår i den nye kollektion H&M Home, så hvis man i forvejen er glad for at handle hos den svenske kæde, er fristelserne nu endnu større.

Lever i bedste velgående

Der har de sidste par år været økonomiske udfordringer i den tunge ende over det meste af den vestlige verden. Det har været hårdt for detailbranchen, og mange virksomheder har lidt store tab. Det er dog ikke tilfældet for den svenske kæde. H&M er i konstant fremgang, og åbner hele tiden nye butikker rundt omkring i verden. Ind til videre er der cirka 2.000 butikker at finde i 37 lande. Og medarbejderstaben beløber sig til 76.000 mennesker, så når du går ned i din lokale H&M butik, er det et meget stort og omfattende maskineri der står bag. I og med at tøjkæden oplever konstant vækst, er det også naturligt nok, at de vælger at udvide, og denne gang er det altså bogligindretningen, der kommer til at nyde godt af virksomhedens varer.

Moderigtigt hjem

Ligesom med H&M’s tøj, så er deres kollektion til hjemmet meget sæsonpræget og følger derfor også moden. Priserne på viskestykker og gardiner m.v. er meget budgetvenlige, ligesom vi kender det fra H&M’s andre linjer, så hvis du er helt vild med noget i foråret, men ikke længere gider se på det et halvt år senere, er det bare at suse ind på nettet og købe lidt nyt ind. Det åbner op for, at det uden de store omkostninger kan lade sig gøre at prøve nogle vilde farver af, eller pynte hele stuen med blomstrede tekstiler. Ind til videre kan Home kollektionen købes på H&M’s hjemmeside.


Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk