Søg på arkitekt

 

Fabelagtige postkasser for enhver smag


26-08-2010 11:41:00
 

MEFA Judo


MEFA Judo

 




 

Jarl af Max Michaels


Jarl af Max Michaels

 
print
Hvem siger, at en postkasse nødvendigvis skal være helt enkel, sort eller hvid, og uden nogle dikkedarer? Selvom det er sådan, de fleste postkasser landet over tager sig ud, er det ikke fordi, at der ikke er andre valgmuligheder på markedet. Hvis man som husejer har lyst til en friskt pust eller bare kan lide at have nogle anderledes ting, der skiller sig ud fra mængden, så bør man læse videre her. Møbelbasen inspirerer i denne uge til forskellige funky postkasser, som vil pynte og vække opsigt, og sikkert give postbuddet noget at fortælle kollegaerne om.

Klassisk design i nye farver
MEFA er som regel indbegrebet af en klassisk og enkel postkasse. Det er der dog blevet lavet om på, for de har lanceret serien Judo i de fineste pangfarver. Seidenfaden Design Copenhagen står bag designet, og hvad end det er en girly lyserød, en klar blå eller en solgul postkasse, der er drømmen, så er det noget MEFA sagtens kan klare. Ud over at der er tale om en raffineret postkasse med hensyn til design og farve, så er der også tænkt over funktionaliteten. MEFA Judo har nemlig en brugervenlig design-feature, hvor fronten ved tømning fungerer som postbakke.

Amerikaner – med rødt flag og det hele
Hvis man har set amerikanske film og tegnefilm, så vil man nikke genkendende til den typiske amerikanske postkasse; en aflang kasse med et rødt flag der indikerer, om posten er kommet eller ej. Der er flere importører, der sælger den type postkasser herhjemme i Danmark, så postkassen er indenfor rækkevidde. Den typiske amerikanske postkasse er uden lås, så det skal man lige tage højde for. Eller også skal man selv montere en lås. Under alle omstændigheder er amerikaneren et friskt pust og en sjov måde at dekorere sin indkørsel.

Luksusmaterialer - kobber og mahogni
En postkasse med navnet Jarl må næsten være en smule eksklusiv. Og det er netop, hvad designeren Max Michaels postkasse er. Materialerne, som den er lavet af, er intet mindre end mahognitræ og kobber. Begge typer er materialer, der er meget modstandsdygtige i forhold til det danske vejr, og som med tiden opnår en smuk patina. Så hvis man drømmer om at hente morgenavisen i en luksusmodel af en postkasse, så er Jarl helt sikkert et godt bud.


Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk