Søg på arkitekt

 

Eksklusive designertæpper af filt


05-11-2008 12:23:00
 




 




 




 




 
print
Tæppeskrædderiet Fraster lancerer nu en smuk og helt unik tæppeserie til de, der ønsker at give boligen et indretningsmæssigt løft.

For et halvt års tid siden introducerede tæppeskrædderiet Fraster filthynder i trendy farver til designerstolene. Nu går virksomheden et skridt videre og lancerer en helt ny luksusserie af designergulvtæpper i filt til de, der gerne vil være med på den allernyeste trend og sætte et helt særligt præg på deres bolig.

”Dette produkt er det mest eksklusive i vores kollektion. Valget af et filttæppe signalerer mod og bevidsthed i indretningen af boligen. Tæpperne er designet med henblik på stuen, det rum hvor man kan lide at opholde sig, fordi man har gjort meget ud af indretningen, eller det rum, der er noget helt særligt, fordi lyset er godt – og så skal der lige noget ekstra lækkert på gulvet,” forklarer designer Trine Neve, som er kvinden bag den nye kollektion.

Frækt, trendy og personligt
Filttæpperne findes i tre designs og 12 trendy farver, som kan kombineres på kryds og tværs. De tre varianter: ”Tiles”, ”Pebbles” og ”Puzzle”, hver med sit frække mønster, kan leveres i flere størrelser, og skræddersys til boligen, så den personlige stil understreges. Dermed komponeres et luksus tæppe, som med garanti er helt unikt.

”Tæppet kan ændre karakteren i den ”forsigtige stue” og live gevaldigt op, hvis man har mod på at eksperimentere med farverne. Omvendt kan et mere neutralt farvevalg måske give lidt ”ro” i boligen,” siger Trine Neve.

Da alle filttæpper er unikke, findes der intet færdigvarelager hos Fraster. Tæpperne produceres i overensstemmelse med gode håndværksmæssige traditioner og leveres i løbet af et par uger.

Filten er fremstillet i Tyskland på en fabrik der, ligesom Fraster, sætter det gode håndværk højt, og kun uld af den allerbedste kvalitet bliver anvendt til den filt, som ender med at blive til tæpper i skrædderiet i Silkeborg.

Dejligt at gå på – nemt at holde
Det er ikke kun det unikke og eksklusive design, der gør Frasters tæpper til noget helt særligt. Filt har så mange fremragende egenskaber, at det er helt oplagt som materiale til tæpper.

”Det er et 100 pct. naturmateriale. Det er dejlig at røre ved og lunt at gå på. Samtidig virker filt regulerende på indeklimaet, fordi det kan ”ånde” og er i stand til både at afgive og tage imod fugt,” forklarer Trine Neve.

En anden meget væsentlig ting er, at det er meget nemt at holde, fordi snavs og skidt har svært ved at sætte sig fast i tæppet.

”Uld er smudsafvisende. Man kender det fra f.eks. uldtrøjer, der jo nærmest ”renser” sig selv. Tæppet er nemt at støvsuge og spilder du på det, så er det i de fleste tilfælde nok, at tørre det af med en klud,” siger Trine Neve.


Skrevet af Jacob Munkholm
E-mail: jmj@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk