Søg på arkitekt

 

Designpris til komfortabel barstol


24-09-2009 14:58:00
 

Varier Eight


Varier Eight

 




 
print
At sidde højt til vejrs både i køkkenet og ved baren er blevet meget populært. Det kan måles på den stigende interesse for barstole i alle afskygninger. Men kan man nødvendigvis sætte lighedstegn mellem at sidde højt og sidde godt? Det har den norske møbelproducent Varier Funiture sat fokus på i forbindelse med design af deres nyeste skud på stammen – barstolen ’Varier Eight’.

Flot og god at sidde i
’Varier Eight’ er skabt med tanke på både udseende og komfort. Visionen har været at skabe en barstol, som indbyder til længerevarende ophold uden at føle ubehag i for eksempel ryg og ben. Den norske designer Olav Eldøy blev manden, der skulle virkeliggøre denne vision.

Ergonomisk og justérbar
Resultatet blev en barstol, som er bevægelig i både sæde og ryg, samtidig med at højden er justerbar. En vippemekanisme gør det muligt at variere siddestillingen, sædet er roterbart, og en fodhviler giver fødder og ben komfort. Med ’Varier Eight’ har Olav Eldøy skabt en barstol, som kan bruges til meget mere end at sidde i baren. Det unikke fokus på komfort gør det muligt at bruge stolen som spisestol.

Blåstempling
’Varier Eight’s evne til at kombinere smukt design med god siddekomfort er også blevet anerkendt af Norsk Designråd, som har tildelt barstolen den anerkendte pris Merket for godt design.

Møbelproducenten Varier Furniture, som står bag Varier Eight, har også modtaget designpriser for flere af deres andre møbler og står i dag som et veldokumenteret eksempel på en producent, som forstår at skabe klassikere.

Læs mere om  Varier Eight >>


Skrevet af Susanne Østergaard
E-mail: susanneo@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk