Søg på arkitekt

 

De populære parcelhuse


04-03-2011 10:47:00
 

Pep parcelhuset op


Pep parcelhuset op

 

Præmie for det gamle køkken


Præmie for det gamle køkken

 
print
De populære parcelhuse

Det gode, gamle parcelhus er for tiden en eftertragtet type bolig. Derfor kommer køkkenfirmaet Invita nu med en guide til de populære boliger. Både nye og erfarne boligkøbere opfatter parcelhuset som en hyggelig, tryg og attraktiv boligform. Det vurderer fremtidsforsker Jesper Bo Jensen på baggrund af en række undersøgelser af danskernes boligønsker.

En boligdrøm

”90 pct. af danskerne har en boligdrøm, der hedder parcelhus. Her efter finanskrisen er patriciervillaer med sortglaseret tegl for prangende, mens parcelhuset signalerer fællesskab og livskvalitet,” siger fremtidsforskeren. Jesper Bo Jensen peger på, at der de kommende år vil ske masser af renovering af de klassiske parcelhuse, og at især de unge børnefamilier har et praktisk og præsentabelt køkken-alrum højt på ønskesedlen.

Pep parcelhuset op

Der ligger mange skønne parcelhuse rundt omkring i det danske land, og den efterspørgsel der er på dem nu, har fået Invita til at lave et nyt tilbud til de mange, der står over for at skulle købe eller renovere et af de ældre huse, der blev bygget i Danmark i 1960’erne og 1970’erne. ”Nyt liv til parcelhuset” hedder projektet, og det giver interesserede et hurtigt overblik over mulighederne for at renovere parcelhuset. Invita viser for eksempel, hvor let det samme parcelhuskøkken kan udnyttes på vidt forskellige måder. Samtidig får forbrugerne mulighed for at vurdere køkkener i forskellige prisklasser i hver opstilling. ”Vi vil gerne gøre det let at se nye muligheder i det gode, gamle parcelhus og vise forbrugerne, at et nyt køkken ikke behøver at være en kæmpe investering. Vi viser for eksempel en renovering, hvor det nye parcelhuskøkken blot koster lidt over 30.000 kr.,” siger marketing- og innovationsdirektør Helle Fyllgraf fra Invita A/S. Guiden kan du få ganske gratis i samtlige Invita-butikker landet over fra weekenden 5. og 6. marts, hvor Invita holder åbent hus.

Præmie for det gamle køkken

Hvis du er blandt dem, der står overfor en renovation af et ældre parcelhuskøkken, kan du i samarbejde med Invita skrotte det gamle køkken og få en klækkelig sum til gengæld. Invita tilbyder nemlig en særlig ’skrotpræmie’ for alle, der udskifter de gamle køkkener i marts måned 2011 og køber et nyt fra Invita. Præmien afhænger af prisen på det nye køkken og vil typisk ligge mellem 5.000 og 15.000 kr. ”Vi vil gerne støtte de mange danskere, der under finanskrisen har holdt sig tilbage, men som nu er klar til at investere i en ny ramme for familiens hverdag,” siger Invitas Helle Fyllgraf. Det er dog ikke sådan, at man skal aflevere det gamle køkken til Invita i fysisk form. Det er de forståeligt nok helst fri for. Billeder af det gamle køkken er det eneste, der skal til. Så kig ind til Invita, hvis du er blevet fristet til at høre mere om de mange ideer til et nutidigt parcelhuskøkken.


Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk