Søg på arkitekt

 

Day Home åbner webshop


23-09-2010 14:08:00
 




 




 
print
Day Home åbner webshop

Du kan efterhånden købe alt, hvad du har brug for uden overhovedet at rejse dig fra sofaen. Webshops skyder op indenfor alle genrer, og endnu en kan nu tilføjes indenfor boligkategorien. Og det er da ren luksus at kunne læne sig tilbage og skele over til de puder, der i forvejen pynter i sofaen, når man skal beslutte sig for, hvordan de nye skal se ud. Day Home er hoppet på webshop-toget, og nu kan de yndige accessories fra den luksusprægede kollektion købes online.

Skandinavisk succes

Day Birger et Mikkelsen er et dansk brand, som meldte sig på banen i 1997. Siden da har firmaet i den grad markeret sig i modeverdenen, og i dag sælges mærket i mere end 25 lande. Day Birger et Mikkelsen er blevet et af Skandinaviens største modebrands, og siden 2005 har også boligindretningen kunnet bære præg af skandinavisk knowhow og designtalent i form af Day produkter. Keld Mikkelsen og Marianne Brandi står i spidsen for firmaet. Marianne Brandi er kvinden bag Day Home kollektionerne, og eftersom hun har arbejdet med interiør og design igennem hele sit professionelle liv, så er Day Home øjensynligt skabt af kyndige hænder.

Bohemestil i boligen

Day Home er præget af sit skandinaviske bagland, men låner en masse fra mere eksotiske stilarter, og mange af de boligaccessories, som firmaet sælger, leder tankerne direkte mod varmere himmelstrøg. Boheme stilen er gennemgående for A/W kollektionen i 2010, hvor også bløde tekstiler er en bærende del. Hvis du ikke er så trænet i eller tryg ved at handle på nettet, er der ingen grund til at fortvivle. En lang række danske butikker forhandler Day Home, og i foråret åbnede brandet endda en helt ny shop-in-shop i Illum i København. Så hvis man kommer en tur forbi hovedstanden og trænger til at få kvikket boligen op, så er det oplagt at svinge ind omkring Illum i Østergade og samle inspiration. Nå man så kommer hjem, er det bare at sætte sig til rette og bestille varerne på http://shop.day.dk/homeware/. Det er da smart!


Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk