Søg på arkitekt

 

Dansk multikunstner til dessert


27-03-2008 14:14:00
 

Basis for ’Tiramisu’ er lædersofaen med de karakteristiske LadyfingersBasis for ’Tiramisu’ er lædersofaen med de karakteristiske Ladyfingers


Basis for ’Tiramisu’ er lædersofaen med de karakteristiske LadyfingersBasis for ’Tiramisu’ er lædersofaen med de karakteristiske Ladyfingers

 

Alle møbler er håndlavet og custom made


Alle møbler er håndlavet og custom made

 

Kollektionen ’Tiramisu’ er inspireret af desserten af samme navnKollektionen ’Tiramisu’ er inspireret af desserten af samme navn


Kollektionen ’Tiramisu’ er inspireret af desserten af samme navnKollektionen ’Tiramisu’ er inspireret af desserten af samme navn

 
print
I samarbejde med dansk møbelindustri og inspireret af en italiensk dessert har maleren Geert Rogér Larsen skabt en serie flotte, farverige og formfuldendte sofaer med kunstnerisk karakter.

Den danske maler Geert Rogér Larsen har skabt en unik serie møbler. I samarbejde med et dansk team fra møbelindustrien og inspireret af en italiensk dessert har maleren skabt ’Tiramisu’ – en serie af flotte, farverige og formfuldendte sofaer med kunstnerisk karakter. Rogér Larsen er en nysgerrig nomade med bopæl i Sydfrankrig, hvorfra han henter inspiration i omgivelserne; lyset, naturen, hulemalerier og ikke mindst familien.

Inspireret af desserten Tiramisu
Gert Rogér Larsen er et kreativt legebarn med mange facetter, såsom malerkunst, lamper, skulpturer og nu også møbler. En møbelproducent fik øje for Rogér Larsen, og opfordrede ham herefter til at skabe en kollektion af møbler. Herefter skabte han ’Tiramisu’, stærkt inspireret af desserten af samme navn.

Ideen opstod under tilberedelsen af netop denne italienske specialitet – de aflange småkager, Ladyfingers, blev til det grundlæggende design på Rogér Larsens innovative udtryk. På blot fire uger fik Rogér Larsen forvandlet idé til virkelighed, fra forestilling til fremstilling – inklusiv brochurer og businessplan.

Møbler efter kundens behov
’Tiramisu’ er en række håndlavede luksusmøbler i eksklusive materialer. Med udgangspunkt i Rogér Larsens første kollektion er møblerne custom made, hvilket vil sige, at køber og kunstner i fællesskab kreerer en løsning med individuelle præg efter kundens behov og ønsker.

Farve og form defineres, detaljer tilføjes og de hule cylindriske ben i plexiglas kan endog fyldes med emner efter egen smag; sand, stene eller guldstøv. Potentielle nye ejere skal dog være forberedt på en mindre udskrivning: minimum en kvart million kroner. Men så er man også en stor oplevelse rigere, og indehaver af et helt unikt og opsigtsvækkende møbel.

Et svævende og let indtryk
Basis for ’Tiramisu’ er den dybe sofa i læder med de karakteristiske Ladyfingers puder som et udtryksfuldt ryglæn eller siddeflade. Puderne kommer i alle kulører; fra klassisk sort/hvid til mere frække farver. Plexiglasbenene med kromdetaljer giver et svævende og let indtryk af de relativt voluminøse møbler. Visuelt fremstår ’Tiramisu’ som et skulpturelt kunstværk, der tager og kræver sin plads.


Skrevet af Jacob Munkholm
E-mail: jmj@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk