Søg på arkitekt

 

Coco Bean fra Trip trap


22-04-2010 14:18:00
 




 




 
print
Én person kan slænge sig i den på utallige måder. To personer kan sidde komfortabelt og hyggesnakke eller bare stirre ud i luften. Og så har den en næsten skulpturel skønhed og kan både anvendes ude og inde. Der er tale om multianvendelig og praktisk sofa i et nyt spændende design, som Trip trap for nylig har sendt på markedet.

Behageligt udemøbel
Nyheden hedder Coco Bean og er designet af møbelarkitekt Hans Thyge. Den er en videreudvikling af den smukke kokosnødformede stol, Coco, og tænkt som en kombination af en komfortabel sofa til to personer og et dejligt slængemøbel til én person. Manglen på markerede armlæn betyder nemlig, at man kan sidde eller ligge i den på utallige måder. Formen og designet med de svungne former og det organiske udtryk er inspireret af en jordnød, og Coco Bean er nydelig at se på uanset hvilken vinkel, man ser den fra. For at give en optimal siddekomfort er den udstyret med en blød og kraftig hynde.

Både praktisk og pæn
Coco Bean er fremstillet af de unikke SunLoom-fibre, der danner et elegant fletværk i en ny og meget slidstærk kvalitet. SunLoom-fibrene er opbygget med en kerne af polyesterfibre og har en modstandsdygtig overflade. Resultatet er et slidstærkt materiale og et smukt fletværk, der holder formen i årevis og kan tåle både regn og brændende sol. Sofaen kan derfor anvendes både ude og inde og har yderligere den fordel, at den kan rengøres med en højtryksrenser og ganske almindelige rengøringsmidler.

Flettede siddepladser til alle
Coco Bean fås i farverne sand og sort og kan passes ind i omgivelserne, hvad end det er på en rå betonterrasse eller på en grøn græsplæne den skal husere. Hvis man er vild med den nye Coco Bean er stolen Coco, som nævnt, i samme Trip Trap familie, og kan fint supplere den nye sofa med ekstra siddepladser. Der findes også en puf i det flettede materiale, så samlet set er det et godt bud på nogle fine og anderledes loungeprægede havemøbler til den forestående sommersæson.


Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk