Søg på arkitekt

 

Tom Dixon – fra disko-guitarist til designer


14-08-2009 11:27:00
 

Tom Dixon


Tom Dixon

 

Mirror Ball


Mirror Ball

 




 
print
Han er et af de mest trendsættende designere i vores tid, og han har med inspiration fra modebranchen fået slået sit navn fast som et brand. Tom Dixons vej til succes er en af de mere uortodokse inden for designverdenen.

Autodidakt med attitude
Han har en baggrund som guitarist i et diskoband, og det var faktisk ved et tilfælde, at Tom Dixon blev designer. En dag sad han og prøvede at reparere sin motorcykel ved at svejse dele sammen – og så var den der: lysten til at skabe.

Tom Dixon er født i Tunesien I 1959, men voksede op i London. Efter at være droppet ud af kunstakademiet i 1980, spillede han basguitar i bandet Funkapolitan – og så var det, han lærte at svejse ting sammen. Denne autodidakte tilgang til design faldt godt i harmoni med tidens post-punkmiljø, og hans navn blevet hurtigt slået fast. Til spørgsmålet, om det har været svært uden designuddannelse, siger han:

”For mig var det en betydelig fordel, for det tillod mig at eksperimentere uden hæmninger – og at begå fejl. På den måde udviklede jeg min egen attitude.”

Karrierestigen
Han startede med at sælge sine svejsede møbler i små oplag – for eksempel stolene S Chair og Pylon Chair, som førte ham mange skridt op af karrierestigen. Herefter åbnede han en butik, og han prøvede at få produceret sine ting gennem firmaet Eurolounge.

Dixon samarbejdede med andre designere i sit første ’rigtige’ job hos Habitat, hvor han var med til at relancere klassikere af designere som Verner Panton og Robin Day. Han er fortsat altid involveret i nye projekter og samarbejder, men er blevet størst under sit eget navn, som er et stærkt brand.

Tom Dixon Brand
I 2002 startede Tom Dixon sin egen designvirksomhed i London. Tanken var at markedsføre navnet Tom Dixon som et brand på samme måde som modedesignere er synonyme med deres tøjkollektion.

”Jeg besluttede at starte min egen virksomhed, hvor jeg har kontrol over mærket og hele forretningsmodellen. Så nu er jeg ikke en mand, jeg er et mærke. Det føles godt og befriende og gør tingene meget enkle. Når jeg f.eks. skaber en stol, så ved folk, at jeg har designet den. Det er et klart og konsekvent budskab over for kunderne”, fortæller Tom Dixon.

Tilbage til motorcyklen og diskoen
Tom Dixon har trods brand-succes’en ikke glemt sit eksperimenterende jeg – eller motorcykler og disko for den sags skyld:

”Jeg har lyst til at designe ting, jeg aldrig har prøvet før: bygninger og motorcykler; bøger og haver; mad og diskoteker, ja selv vandrensningsanlæg.”


Skrevet af Julie Rokkjær Birch
E-mail: julie@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk