Søg på arkitekt

 

Nanna Ditzel – fra Trissen til Trinidad


01-02-2010 11:36:00
 

Nanna Ditzel


Nanna Ditzel

 

Trissemøblet


Trissemøblet

 

Trinidad stolen


Trinidad stolen

 
print
Måske er det i særdeleshed Nanna Ditzels fokus på simplicitet og funktionalitet, som gennem tiden har sikret hendes møbeldesign stor opmærksomhed og popularitet ikke kun hos branchekendere, men også blandt almindelige mennesker. Men Nanna Ditzel blev ikke alene kendt for sit designtalent; hendes inspirerende personlighed har også influeret på populariteten af hendes design – det forlyder sig nemlig, at et møde med Ditzel ofte førte til en ubeskrivelig trang til at have hendes møbler stående i sit hjem i ønsket om, at hendes personlighed kunne smitte lidt af på rummet.

Produktiv til det sidste
Efter at have været i lærer som møbelsnedker fortsatte Nanna Ditzel sin uddannelse på Kunsthåndværkerskolen, hvorfra hun fik sin eksamen i møbeldesign i 1946. Efter sin eksamen etablerede hun sammen med ægtefællen Jørgen Ditzel egen tegnestue, og de to arbejdede tæt sammen i årene herefter. Blandt deres fællesprojektet var blandt andet design af smykker for Georg Jensen op gennem 50erne. Efter Jørgen Ditzels død i 1961 fortsatte Nanna Ditzel sit arbejde både alene og i samarbejde med andre, og indtil sin død i 2005 var Ditzel stadig aktiv inden for sit erhverv, trods en alder hvor de fleste andre for længst var gået på pension. Hun fortalte nødigt om sine igangværende projekter, men man kunne altid være sikker på, at det var noget nyt og opsigtsvækkende på vej fra den eksperimenterende designers kreative hånd.

Trissen og Trinidad
Blandt Nanna Ditzels mest kendte design er Trissemøblet og Trinidad stolen. Den 40 år gamle Trisse designede Ditzel med tanke på børns adfærd – børn sidder ikke stille to minutter ad gangen, de rejser sig, står op på stolen, og så vælter den. Men Trissen kan stables og trilles og har ingen arm- og ryglæn, så børnene får stor bevægelsesfrihed. Til voksne kom Trinidad stolen 1993, som er en af Ditzels største succeser, og i dag betragtes som en moderne klassiker. Stolen har fået sit navn, fordi Ditzel lod sig inspirere af Trinidads traditionelle løvsavsarbejde. Karakteristiske udskæringer i sæde og ryg giver stolen en sommerlig lethed, mens det praktiske design giver mulighed for at stable flere stole. Af andre Nanna Ditzels design kan fx nævnes Sommerfugle-stol eller Bænk for to. Disse møbeldesign kan synes lidt mere avantgarde, men designet er stadig præget af Ditzels øje for simplicitet, lethed og funktionalitet.

Blåstempling
Nanna Ditzel var kendt for sin sikre fornemmelse for, hvilke behov hendes møbler skulle opfylde, og samtidig sikrede hendes modige og eksperimenterende stil hende mange internationale møbelpriser. Hun lod sig gerne inspirere af nye produktionsmaterialer samt nye materialer som fx fiberglas og gummi – og hun blev rigt belønnet for sin kreativitet. Blandt de mange anerkendelser er en guldmedalje i den Internationale møbeldesign konkurrence i Japan i 1990 for møbler ’Bænk for to’, og titlen som ’Honourable Royal Designer, Royal Society of Art i London i 1995.


Skrevet af Susanne Østergaard
E-mail: susanneo@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk