Søg på arkitekt

 

Månedens designer: Anders Nørgaard


13-06-2008 16:37:00
 




 

”Jeg bliver inspireret, når jeg får en udfordrende opgave."


”Jeg bliver inspireret, når jeg får en udfordrende opgave."

 

Nørgaard har bl.a. gjort sig bemærket for at have designet Kitchen and More-kollektionen.


Nørgaard har bl.a. gjort sig bemærket for at have designet Kitchen and More-kollektionen.

 

Som møbeldesigner har han arbejdet med både sofaer, badeværelser, køkkener, garderober, brændeovne mv.


Som møbeldesigner har han arbejdet med både sofaer, badeværelser, køkkener, garderober, brændeovne mv.

 
print
Hver måned kårer Moebelbasen Månedens Designer – juni måneds designer er Anders Nørgaard, hvis navn kædes sammen med velrenommerede navne såsom Getama, P J Furniture, Kitchen And More, Jydepejsen mv.

Møbeldesigneren Anders Nørgaard tog afgangseksamen fra møbel- og rumlinjen på Arkitektskolen i Århus i 1989. Han ejer i dag tegnestuen Nørgaard Design på Mellemarmen i Århus Havn, hvor yderligere tre ansatte hjælper med at gøre designtanker til virkelige produkter.

Anders Nørgaard har igennem årene udviklet et multitalent, som har ført til formgivning af stort set alle typer møbler. Således har Nørgaard sat sit præg på interiør til badeværelset, soveværelset, køkkenet, stuen - samt biografstole, bænke, lamper, kontormøbler og senest brændeovne. Han har således markeret sig som en af Danmarks bedste møbelarkitekter og indrømmer, at sommetider, så er æstetikken nødt til at vige for funktionaliteten. Men det bliver resultatet ikke ringere af!

”Jeg bliver inspireret, når jeg får en udfordrende opgave. Jeg synes, det er spændende at lære et nyt materiale at kende,” forklarer Anders Nørgaard om sin store berøringsflade, som ikke mindst bunder i en indgroet nysgerrighed for alle detaljer i en arbejdsproces.

Taler håndværkernes sprog
Nysgerrigheden har ofte ført ham ud i produktionshallerne - der, hvor designerens ideer møder værkførerens virkelighed. En stor del af sin studietid tilbragte Anders Nørgaard således på en lille møbelfabrik i Uldum, hvor de gamle snedkere lærte ham alt det, man ikke kan læse sig til på Arkitektskolen. Siden har han suget viden til sig på virksomheder, der beskæftiger sig med så forskellige processer som møbelpolstring, formspænd, støbeskum og aluminiumsprofiler, og han har endda taget en værkføreruddannelse på Teknologisk Institut.

”Jeg ved, hvad en dobbelttapper og en fem-akslet CNC-fræser er, og hvad de mener, når de siger, at ’vi kører den lige ovre på point-to-point’en’. Det betyder, at jeg kan snakke med ham, der skal lave mit møbel, og hjælpe med at finde en løsning, så den kan håndteres i produktionen. Men det betyder også, at han er villig til at forfølge min idé meget længere, end hvis jeg bare sendte tegningerne,” siger Anders Nørgaard, der for et par år siden opnåede en del opmærksomhed som arkitekten bag en komplet designkollektion af møbler til køkken, bad og garderobe for avantgarde møbelhus-kæden Kitchen And More.

Æstetik eller funktionalitet?
Forespurgt hvad der kommer først; æstetikken eller funktionaliteten, svarer Anders Nørgaard præcist og velovervejet:

”Vi indarbejder det æstetiske islæt i møblet ud fra de funktionelle rammer, som er udstukket i opgaven. Det æstetiske kommer ind i form af udtryk. Men uanset hvad, så er det bare sådan, at sommetider, så er æstetikken nødt til at vige for funktionaliteten. Det er dog ikke så bittert som det kan lyde, for enten er man dygtig til at implementere designet i funktionaliteten, eller også er grundideen bare for dårlig.”

Anders Nørgaard blev født i 1958 i Sønderborg, og bor i dag med samlever og to børn Risskov ved Århus.


Skrevet af Jacob Munkholm
E-mail: jmj@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk