Søg på arkitekt

 

En jetjager har da fire ben


02-11-2009 09:26:00
 

Morten Voss


Morten Voss

 

Attitude Chair


Attitude Chair

 

Sharpei


Sharpei

 
print
Morten Voss er minimalisten, der giver til overflod, i Dansk Design. Hans gennembrud kom med sofabordet Flightdeck, der med sin støbte betonplade og rokoko aluminiumsben både kaldte på begejstringen og det lille råb af forfærdelse.

Hvorfor bøje i træ
Bordet står som et konkret programskrift over Voss Co Living designs videre produktion, der udfordrer og rykker ved folks grænser samtidig med, at humoren er til stede i de konkrete møbler i en grad, som ejer og gæster ikke har mulighed for at overse.

Morten Voss er bestemt ikke bundet af en fortid som lærling inden for snedkerbranchen. Han er autodidakt og hvorfor bøje i træ, hvad der kan støbes i et andet og helst utraditionelt materiale. Tværtimod excellerer han i usædvanlige materialekombinationer. Og så er der lige det med jetjageren. Morten Voss navngiver sine møbler med navne, som afslører hans glubende interesse for alt som har to vinger, men som han kan give fire ben.

Lyst til at se og røre
Navne som Silverstone, Lockheed og Daytona refererer til den perfektion og det anstrøg af maskulin overdådighed, som kendetegner fly- og bildesign. Selvfølgelig skal det være funktionelt og selvfølgelig skal flyet ikke veje et gram for meget, men det skal også appellere til legebarnet og til lysten til ikke blot at se, men også røre. I Voss Co Livings indkørsel er der ikke rum for en Ford Friværdi.

Ny oplevelse af den klassiske sofa
Morten Voss har firmaet Voss Co Living sammen med Stinne Knudsen. Han har med Kant Arkitekter stået for indretningen af Halmtorvet 29, hvor hver lejlighed har fået sit individuelle design. Morten Voss har også tegnet flere loungemøbler, bl.a. en helt ny serie, der er i produktion hos Fritz Hansen.

Netop i år har Morten Voss designet sofaen Sharpei for sofabrandet Eilersen, som mest er kendt for sine sofaer i stramme former. Men det er som skabt til at blive udfordret af Morten Voss. Sharpei er en sofa, hvor de bløde folder og det minimalistiske går hånd i hånd. Det er en sofa til folk, der tør lidt mere, og som må¬ske gerne vil blande forskellige typer møbler. Sharpei er lavere og mere pyntet end Eilersens andre sofaer, men formen er stadig stram. Og målet er typisk for Morten Voss, nemlig at give folk en ny oplevelse af den klassiske sofa.


Skrevet af Susanne Østergaard
E-mail: susanneo@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk