Søg på arkitekt

 

Undercover – en klassiker med flere udtryk


28-04-2011 14:32:00
 




 




 




 
print
Det efterhånden velkendte UnderCover koncept er skabt af Philip Bro Ludvigsen for LE KLINT. Serien startede med en række lamper skabt ud fra en idé om at give forbrugeren fuld frihed og fleksibilitet, når lyskilden skal være en synlig og virkningsfuld del af boligens indretning.

Glas og akryl
UnderCover serien består af en række lampeskærme i både glas og akryl. Glasvarianten består af pendler i tre størrelser; small, medium og large, samt en bordlampe og en standerlampe, mens en klar skærm i akryl danner basis i UnderCover akryl-serien, som består af pendler i tre størrelser; small, medium og large samt en helt enkel og tidsløs standerlampe, hvor den største akrylskærm er anvendt. I både glas- og akrylserien kan der sættes farverige inderskærme i selve UnderCover-lampen.

Både mønstre og farver
Kollektionen af inderskærme udgør et bredt udvalg af mønstre og farver, og det giver mulighed for skabe lamper, der er både individuelle og helt unikke. Forskellige farver og mønstre kan kombineres, så de matcher resten af rummet – eller skiftes til en særlig anledning. Desto flere inderskærme, desto flere kombinationsmuligheder, og ved senere køb af endnu en skærm følger mange flere...

Nyt udtryk til vasen
Som noget helt nyt er LE KLINT nu også klar med en spændende vase, som er en del af Philip Bro Ludvigsens UnderCover familie. Vasen er af mundblæst klar glas, og sammen med vasen følger 3 løse folier, som kan sættes udenpå det klare glas. Det giver, ligesom ved lamperne, mulighed for at variere vasens udseende og skabe unikke udtryk afhængigt af, hvilke blomster der skal pryde vasen. De løse folier er samlet på forhånd, og før de sættes fast, skal de dyppes i vand, så de på den måde sidder helt tæt til vasen. De tre medfølgende folie design er alle kendt fra Undercover lamperne; Isfahan designet af Philip Bro Ludvigsen, Vibration af Helle Graabæk og Green Grass af Helle Abild.


Skrevet af Susanne Østergaard
E-mail: susanneo@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk