Søg på arkitekt

 

Ugens klassiker: Modsætninger mødes i træ


27-10-2011 09:59:00
 




 




 




 
print
Der findes modsætninger af en hver art, og Hans Bøllings træfigurer Optimisten og Pessimisten er fantastiske eksempler på denne dualitet. Bølling skabte de to figurer efter at være blevet inspireret af to kollegaer, der var som nat og dag - komplette modsætninger. Figurerne var tænkt som en gave til de to, men inden længe var Optimisten og Pessimisten sat i produktion, og Bøllings figurer opnåede stor popularitet verden over.

Kvalitet dybt inde
De to figurer afspejler hinandens modpoler, men Optimisten og Pessimisten er skabt med mere en blot det formål at afspejle to forskellige personligheder. Ligesom alle vi andre, indeholdt Bøllings to kollegaer en del af hver af de to modpoler, og Optimisten og Pessimisten husker os på denne kvalitet, der ligger dybt i os alle. Sammen skaber de den stabilitet, som vi har brug for i dagligdagen.

Ikke kun sur eller glad
Begge figurer kan med deres respektive særtræk udtrykke meget mere end blot positivitet og negativitet. Pessimisten fremtræder lidt sammensunket med trist hængende øjne, mens Optimisten har et stort smil på læben, men begge har de bøjelige arme, som kan hæves i glæde, sænkes i tungsindighed eller måske vinkles i arrigskab – begge figurer kan det hele!

Manden bag de to
Hans Bølling blev født i 1931 og uddannede sig oprindeligt til reklametegner, inden han besluttede sig for at udleve sin passion for arkitektur og tog uddannelsen på Kunstakademiets Arkitektskole. Siden har Bølling haft stor succes som arkitekt , og han har tegnet alt fra små dukker og møbler til villaer, lejlighedskomplekser og rådhuse. Hans Bølling etablerede sin egen tegnestue i 1955 og foruden hans populære bakkebord, som kom til verden i 1963, er Bølling kendt og elsket for sin andefamilie i træ, der voksede frem i 1950erne. Siden da er familien af træfigurer vokset stødt, og både Optimisten og Pessimisten er håndlavede i stærkt teaktræ, som de fleste af Hans Bøllings signaturværker.


Skrevet af MoebelBasen.dk
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk