Søg på arkitekt

 

To stykker træ og en flagline blev til klassiker


01-07-2011 10:44:00
 




 




 




 
print
Den danske arkitekt Jørgen Høvelskov er især kendt for én særlig stol, nemlig Harpen. Og netop denne stol er et fremragende eksempel på, at godt design ikke behøver at være hverken kompliceret at udtænke eller fremstille, for Harpen består i sin enkelthed af to stykker træ og en flagline – elementer, som sendt Jørgen Høvelskov i fornemt selskab blandt de designere, som har fået en fast plads i både danske og international opslagsværker over godt møbeldesign.

Manden bag
Jørgen Høvelskov blev som flere af sine kolleger uddannet møbelsnedker, men videreuddannede sig siden til møbelarkitekt på Skolen for Brugskunst, i dag kendt som Danmarks Designskole, hvor han blev færdig i 1959. I modsætning til mange af hans ligesindede, er Jørgen Høvelskov dog ikke kendt for sin produktivitet, for allerede i 1969 måtte han desværre trække sig tilbage fra på grund af sygdom. Men kvalitet frem for kvantitet er vel også gældende, når man har med designklassikere at gøre, og Høvelskov nåede faktisk at producere ti forskellige stykker – heriblandt Harpen – inden han sluttede sin aktive karriere.

Tidløst design
Det meste kendte af Høvelskovs design er den særprægede hvilestol, Harpen – eller Vikingestolen, som den først blev navngivet, da den blev lanceret på Snedkerlaugets Møbeludstilling i 1963. Det var netop på denne udstilling, at Høvelskov første gang slog sit navn fast inden for dansk design, og snart 50 år efter lancering er Harpen stadig væk i produktion, og der er fornyet interesse for det super enkle og samtidig grafiske flotte design.

Innovation på flere områder
Høvelskov Harpedesign er faktisk innovativt på flere områder, end man først lige bemærker, når man ser Harpen i sin samlede form. Stolen leveres nemlig stadig på samme måde, som det altid har været tilfældet, det vil sige i en 10 cm tyk papkasse. Harpen kommer i to dele, på hvilke snoren allerede er monteret. Det eneste, man skal gøre, er så blot at samle de to dele med den medfølgende Umbraconøgle, hvorefter stolen er klar til brug. At stolen kan fladpakkes er noget, som man i dag sætter stor pris på, da det er både emballage- og ressourcebesparende, og det er jo helt fantastisk at tænke på, at Høvelskov allerede dengang var opmærksom på at optimere selve produktionen og leveringen af den i dag klassiske Harpestol.


Skrevet af MoebelBasen.dk
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk