Søg på arkitekt

 

The Pendant – klassisk belysning


04-02-2010 16:28:00
 




 




 




 
print
Drømmen om en bolig indrettet med danske klassikere og tidløst design er delt af mange. Det er dog de færreste, der kan se sig omkring i hjemmet, uden at få øje på en del ting, som har en lidt mindre famøs historie. Men – det kan sagtens lade sig gøre at tilføre boligen klassisk stil uden at sprænge budgettet helt. Belysning er en uundværlig del af hjemmet, og den rette lampe kan betyde alverden for et rums udstråling.

The Pendant
Hans J. Wegners hejsependel, The Pendant, kom til verden i 1962, og er siden blevet til en rigtig klassiker. Med en solid grundide om en højdejusterbar lampe, skabte Wegner en funktionel pendel, som fungerer i mange forskellige sammenhænge. Bøjlen under skærmen er både en elegant detalje, og en del af det funktionelle design, da den er beregnet til at holde ved, når lampen skal føres op eller ned. Altså er The Pendant både praktisk og en fryd for øjet. Den er elegant og let i sit udtryk, men samtidig robust fordi den er udført i aluminium. Wegners lampe er i sagens natur en større investering end så mange andre loftslamper, men godt håndværk og klassisk dansk design går her hånd i hånd. Hvilket også er grunden til at The Pendant stadig er så populær som den er i dag, 48 år efter at den så dagens lys første gang.

Wegner hvem?
Hans J. Wegner startede i en tidlig alder sit arbejde med møbeldesign. Som 22årig blev han optaget på Kunsthåndværkerskolen og åbnede som 35årig sin egen tegnestue. Wegner blev født i Sønderjylland i 1914 og opnåede store ting indenfor sit fag, inden han døde i 2007. Stole må nok siges at være Wegners speciale, men også hans lamper har opnået klassikerstatus. The Pendant har endnu ikke været ude af produktion, og er i dag en del af Panduls kollektion.

Pandul
Da virksomheden Pandul blev grundlagt i 80’erne, var det udelukkende Professor Jørgen Gammelgaards designs, som dannede grundlaget. I 90’erne blev Wegners The Pendant en del af Panduls kollektion, og senere blev hans Opala-serie også tilføjet. I dag bidrager Pandul til udbredelsen af kendskabet til dansk design med eksport til mere end 15 lande. Så det er ikke kun danske hjem, som bliver lyst op af Wegners klassiske hejsependel.


Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk