Søg på arkitekt

 

Stokkestolen relanceres – heldigvis


25-03-2011 08:45:00
 

Otte stokke og et stativ


Otte stokke og et stativ

 

Røget eg på menuen


Røget eg på menuen

 

Ener på den gode måde


Ener på den gode måde

 
print
Stokkestolen relanceres – heldigvis

Designeren Jens Quistgaard (1919-2008) modtog i 2006 Hæderslegatet fra Danmarks nationalbanks Jubilæumsfond. Et tydeligt symbol på Quistgaards imponerende karriere og utallige vellykkede designs. Selvom han aldrig blev rigtig kendt i sit hjemland, Danmark, var han en produktiv og meget dygtig kreatør. Stokkestolen var en af hans genistreger, og nu har danske GUBI relanceret det skønne møbel.

Otte stokke og et stativ

 Stokkestolen var på en lang række områder forud for din tid. Både designmæssigt og på punkter, som man garanteret slet ikke overvejede dengang i 1966, da stolen første gang kunne bruges som siddeplads. I dag er bæredygtighed et nøgleord i mange produktions- og transportsammenhænge. Og her kommer Stokkestolens egenskab som ’knock down-møbel’ ind i billedet. Stolen kan nemlig skilles ad uden brug af værktøj, og består af noget så simpelt som en stålramme og otte træstokke. Det betyder meget i forhold til miljøvenlig fragt og anden håndtering, at møblet kan skilles ad, og selvom det måske ikke var bæredygtighed Quistgaard havde i tankerne, da stolens design blev til, viser det hans opfindsomhed og visionære ideer til perfektion.

Røget eg på menuen

GUBI fortsætter i bæredygtighedens tegn i den nye produktion af Stokkestolen. Originalens trædele var nemlig fremstillet i træsorten palisander, men det kan ikke længere skaffes. Eller det vil sige – det kan det faktisk godt, men så er det ikke certificeret træ, og GUBI vil ikke fremstille møbler af regnskovstræ. Derfor er de nye stokkestole lavet af røget eg, som også har den varme og smukt gyldne farve, som palisander er kendetegnet ved.

Karrierekanon over Atlanten

Quistgaard har aldrig nået samme kendis niveau i Danmark som fx Arne Jacobsen og Finn Juhl, men det betyder ikke, at hans design ikke er allestedsnærværende herhjemme. Den helt klassiske haj-finne dåseåbner, som vi alle kender, blev nemlig kreeret af netop Jens Quistgaard. Også bestik, gryder og alverdens andre brugsting fandt vej til butikshylderne, men særligt i USA hvor Quistgaard havde en forrygende karriere. Sammen med forretningsmanden Ted Nierenberg stiftede han virksomheden Dansk Designs, som fik stor amerikansk succes. Derfor er Quistgaard også en af de mest kendte danske designere på den anden side af Atlanten.

Ener på den gode måde

Stokkestolen var et af de få møbler, som Quistgaard designede, men det gør den på ingen måde mindre gennemført. Dansk design er mange ting, og nu kan interesserede igen få fat i en skøn klassiker takket være GUBI. Stokkestolen koster lige omkring 10.000 kr., men så får man også skønhed, kvalitet, særegne detaljer, historie og komfort for alle pengene.


Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk