Søg på arkitekt

 

Stingray – en moderne klassiker


22-10-2009 13:41:00
 

Stingray


Stingray

 




 
print
Stingray er en nærmest futuristisk fortolkning af den klassiske gyngestol, som vi kender den. Designeren bag dette bevægelige siddemøbel hedder Thomas Pedersen – i 2002 designede han Stingray som sit afgangsprojekt på Arkitektskolen i Århus, og siden da har stolen sikret ham en plads blandt de mest omtalte danske designtalenter i nyere tid.

Inspiration fra havet
Stingray betyder ’rokke’ på engelsk – og gyngestolen har netop fået sit karakteristiske navn, fordi formen på skallen ligner en rokke, der bevæger sig elegant hen over havbunden. Stingray er også designet med inspiration fra en muslingeskal. Det har resulteret i en smuk organisk form, som er rå udenpå og glat og fin indeni.

”Jeg ville lave et bevægeligt siddemøbel med mange forskellige siddemuligheder. Den rokkelignende form opstod som et svar på de funktionelle krav” fortæller Thomas Pedersen.

Gyngestolen er en kombination af forskellige materialer. Skallen er udført i glasfiber, mens stellet er i stål og konstrueret uden tværgående linjer, så stolens svævende udtryk understreges. Stingrays form byder på mange forskellige siddemuligheder og appellerer derfor til afslapning og hvile i alle tænkelige stillinger.

Parkeringsplads som arbejdsplads
At designe på papir er én ting – at skabe det fysiske produkt er en helt anden. Da Thomas Pedersen i 2002 ville påbegynde den praktiske udførelse af sit gyngestoledesign, måtte han sande, at Arkitektskolen ikke havde de rette faciliteter til at arbejde med stål og glasfiber. Gode råd var dyre, men Thomas Pedersen lod sig ikke slå ud. Sammen med en medstuderende brugte han skolens parkeringsområde som arbejdsplads – og trods de mangelfulde faciliteter blev resultatet fremragende.

Den fornemmeste pris af dem alle
I 2008 fik producenten bag Stingray, Fredericia Furniture, den anerkendte designpris Interior Innovation Award Cologne 2008 for en nytænkt udgave af Stingray i finér. Prisen blev uddelt på Köln Internationale Møbelmesse til det bedste og mest innovative produkt på messen – i konkurrence med 450 andre lækre designprodukter produkter blev Stingray udvalgt, og det vidner om, at Thomas Pedersen er godt på vej til at etablere sig som en anerkendt designer på den internationale designscene.


Skrevet af Susanne Østergaard
E-mail: susanneo@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk