Søg på arkitekt

 

Semi-lampen relanceres af GUBI


04-03-2011 10:43:00
 

Geometri der pynter


Geometri der pynter

 

60’er model i 80’erne


60’er model i 80’erne

 

Glædeligt gensyn


Glædeligt gensyn

 
print
Semi-lampen relanceres af GUBI

To kvarte cirkler. Det er formen, som ligger til grund for den klassiske Semi-lampe. Den enkle pendel har snart mange år på bagen, men det gør den bestemt ikke minde attraktiv eller velegnet til det moderne hjems indretning anno 2011.

Geometri der pynter

Ideerne, skitserne og senere selve lampen blev til i 1968. Det var to studiekammerater, Torsten Thorup og Claus Bonderup, der i fællesskab begik en genistreg. De unge mænd var meget inspirerede af geometriske former som trekanter, firkanter og cirkler, og det blev netop cirklen, der blev udgangspunktet for Semi-lampen. Den svungne skærm vakte med sit helt enkle udtryk stor begejstring, og nu gør den det igen. GUBI har nemlig relanceret den klassiske pendel, og den er igen at finde i handelen.

60’er model i 80’erne

Selvom lampen er fra 1968, var det faktisk i 80’erne, at den for alvor blev en bestseller. Ifølge Claus Bonderup opstod Semi som en reaktion på hyggetendensen i Danmark, der trængte til at blive udfordret med rene linjer og geometriske former. Lampen blev især kendt for den svungne, buede udformning af metallet, som skærmen er skabt af. Det var med til at give en fantastisk lysspredning i rummet, hvilket tiltalte alle med interesse for godt lysdesign. Nu fås lampen i tre forskellige størrelser, nemlig 30, 47 og 60 cm i diameter. Og farver som sort, gul og mintblå pryder de nye Semi lamper.

Glædeligt gensyn

Mange nikker genkendende til Bonderup og Thorups pendel, og den hænger da også stadig i mange danske hjem – modeller tilbage fra dengang, hvor den var moderne i første omgang. Men som det ofte går med godt design, får Semi lampen nu endnu en tur i popularitetsmøllen, og der er ingen tvivl om, at der vil blive taget godt imod den. Med den næsten flydende overgang mellem ledning og skærm, det helt enkle formsprog og de nye farver, tager vi med glæde imod relanceringen af Semi.


Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk