Søg på arkitekt

 

Relaxer – den flippede 70’er gyngestol


04-02-2009 11:39:00
 




 

Designeren bag møblet: Verner Panton.


Designeren bag møblet: Verner Panton.

 




 




 
print
Relaxer er den pudsige viderefortolkning af en gyngestol, som farverigt og anderledes fører beskueren i en drømmeverden af ubekymret fryd – ”Verden ville være lysere uden hvidt”, sagde Panton.

Verner Panton er kendt for sine afslappende miljøer i pangfarver og psykedeliske former. I 1974 skabte han gyngestolen Relaxer, men danskerne holdt lidt igen med hans vilde udtryk, og det var mest i udlandet at stolen hittede.

Relaxer genopstår
I 2007, mere end 30 år efter Relaxer første gang så dagens lys, genopstod dette historiske stykke møbeldesign efter mange års pause, og blev til glæde for alle Pantonfans mødt af en begejstret offentlighed.

I samarbejde med "The Verner Panton Estate" er produktionen i nyatoh (malaysisk mahogni) nu omlagt til massivt eg, som den oprindelige produktion fra 1974.

Relaxer gyngestolen fås med en ramme i enten mørk olieret eg eller sort lakeret eg, resultatet er originalt dansk design.

Den behagelige gyngestol
I en blød kurve har Panton accentueret kunsten at sidde og slappe af. Relaxer er Pantons fortolkning af den behagelige gyngestol, som passer til alle mennesker, store som små.

Hvad enten stolen bruges som et skulpturelt kunststykke i stuen eller til afslapning foran PlayStation, så udstråler Relaxer en uprætentiøs blanding af minimalisme, kitch og humor, der stadig fungerer.

Uma Thurman booster Relaxer
Allerede i 2004 kastede japanerne sig over Relaxer, og efter at Uma Thurman havde slænget sig i den i filmen ”Be Cool” fra 2005 fik amerikanerne øjnene op for Verner Pantons fortræffeligheder udi møbelkunsten.

I dag har europæerne og danskerne endelig set dagens lys – eller Verner Pantons, om end det for en god ordens skyld her bør nævnes, at det mest var danskerne, der i Pantons storhedstid ikke forstod ham. Resten af det avantgarde Europa var i høj grad begejstret.

”Mange af Pantons ting var jo forud for hans tid. Relaxer er blevet populær i takt med, at vi har fået øjnene op for andre af hans ting. Det er jo ofte tilfældigt, hvilke møbler, der slår igennem på forskellige tidspunkter,” har Kristian Lillelund, indehaver af designbutikken DDR og distributør af Relaxer i Danmark forklaret i et interview til Urban.

Vor tids mest alsidige designer
Panton må betegnes som outsideren inden for dansk møbeldesign og gennem hans valg af farver, form og materialer grundlagde han en optimistisk og næsten psykedelisk "space-age" stil - markant forskellig fra den udprægede træmøbel-tradition, der eksisterede i Danmark på det tidspunkt.

En følge af hans visionære og udfordrende tankegang var en ofte i øjenfaldende og provokerende anvendelse af farver og design, som opfordrede omverden til at bruge både forstillelse og fantasi.

En lysere verden uden hvidt
Mest karakteristisk var hans eksperimenter med stærke og dominerende farver, der underbyggede hans vision om, at ”verden ville være lysere uden hvid”.

Panton har de seneste år oplevet en sand renæssance, med alt fra hans fantastiske lamper til hans enestående danske møbeldesign.

Verner Panton var Månedens Designer på moebelbasen i december 08. Læs artiklen her! 

Øvrige møbler af Verner Panton under Klassikere:

Kræmmerhusstolen – Avantgarde krostol fra Fyn

Globen – stil, kitsch og provokation

Pantonstolen – drømmen om sæde, ryg og ben i ét stykke

Læs mere om DDR, klik her!


Skrevet af Jacob Munkholm
E-mail: jmj@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk