Søg på arkitekt

 

Poeten – og Lillemors frie kunst


13-05-2009 13:23:00
 




 

Manden bag designet: Finn Juhl.


Manden bag designet: Finn Juhl.

 




 
print
Poeten er et af den slags møbler, der trods sin alder på én gang repræsenterer et stykke dansk kulturhistorie og essensen af det moderne møbel.

Sofaen var desuden med på det store lærred, da Poeten og Lillemor blev filmatiseret i 1959.

Møbeldesigner Finn Juhls klassiske Poeten er et stykke dansk kulturhistorie, der på trods af sine seks årtier på markedet stadigvæk oser af værdier og en sjældent demonstreret karakterstyrke.

Således er sofaen et stykke dansk kulturhistorie, skabt med inspiration i den frie kunst.

”Poeten og Lillemor”
Poeten blev præsenteret ved Snedkerlaugets Møbeludstilling i 1941, og var egentlig tegnet til Finn Juhls eget hjem.

Oprindeligt havde sofaen lidt tykkere ben, og har på flere punkter ændret sig lidt med tiden, trækkende visse paralleller med BO64-sofaen.

Den har sit navn fra Jørgen Mogensens tegneserie, Poeten og Lillemor, der blev filmatiseret i 1959 i omgivelser, spækket med Finn Juhl-møbler.

Poeten er fremstillet i en formidabel kvalitet med håndsyet betræk i såvel stof som læder, og benene fås i flere træsorter såsom ahorn og valnød. I dag produceres den af Onecollection.
Sofaen er 136 centimeter bred og 80 centimeter lang.

Organisk formsprog
Finn Juhl blev uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole fra 1930-1934 og virkede som lærer ved Skolen for Boligindretning 1945-1955.

Han høstede stor anerkendelse i Danmark og internationalt for sit organiske, skulpturelle formsprog og for det frugtbare samarbejde med snedkermester Niels Vodder, der resulterede i banebrydende metoder og teknikker for fremstilling af teaktræsmøbler.

Finn Juhls møbler er kendetegnet ved en udpræget fornemmelse for materialets iboende kvaliteter.

Verdensberømt designer
Det er ikke underligt, at Finn Juhls møbler er mere kendte i udlandet end i Danmark. I 1950 var han nemlig den første og eneste af de store danske arkitekter, der drog udenlands.

Gennem udstillingerne ”Danish Modern” i USA fra 1950-1955 opnåede han international berømmelse og er i dag betragtet som faderen til begrebet ”Danish Design”, netop fordi han dannede skole og fik danske designmøbler placeret på verdenskortet.

Finn Juhl døde i 1989, 77 år gammel, og tegnede sine fantastiske møbler fra sidst i 1930’erne til sidst i 1960’erne.

Læs artiklen "Høvdingestolen – Stendyssen fra Carnac".

Læs artiklen "Pelikan i fåreklæder".

Læs mere om Finn Juhl, klik her!

Læs mere om Onecollection, klik her!


Skrevet af Jacob Munkholm
E-mail: jmj@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk