Søg på arkitekt

 

La Chaise – den skulpturelle revolution


31-10-2008 09:50:00
 




 

Designerne bag La Chaise: Charles og Ray Eames.


Designerne bag La Chaise: Charles og Ray Eames.

 




 
print
Den berømte glasfiberstol blev oprindelig skabt til en designkonkurrence, udskrevet af MoMa i 1948, og der skulle gå årtier før det skulpturelle møbel blev sat i produktion – i dag er det et af verdens mest kendte Eames-designs.

Historien om La Chaise tager sin begyndelse i 1948, hvor ægteparret Charles & Ray Eames indleverer den aparte stol til en konkurrence, udskrevet af Museum of Mordern Art i New York (MoMa). Men det er først i1991 at La Chaise reelt sættes i produktion af Vitra, om end stadig i et mindre omfang.

Inspiration fra Floating Figure
På trods af det faktum, at La Chaise således aldrig er blevet hvermandseje, har dens revolutionerende udformning og materialevalget gjort stolen til en af det berømte Eames-pars mest kendte møbler.

Den organiske form er inspireret af Gaston Lachaise’ skulptur ”Floating Figure”, og den frie form gør den lige velegnet til at sidde eller ligge i. Skallen er udført i to hvide glasfiberskaller, der er sat sammen, og stellet er forkromet med krydsfod i massiv egetræ.

Førstehåndsvidner til historien
Charles & Ray Eames er hotte som aldrig før, og der har altid været stor international opmærksomhed omkring det amerikanske arkitektægtepar Charles & Ray Eames. De har haft stor betydning for moderne design og møbelkunst.

Op gennem 40'erne, 50'erne og 60'erne skabte de bygninger, film, udstillinger, bøger og nogle af verdens mest berømte møbelklassikere - bl.a. Lounge Chair og netop La Chaise. De blev førstehåndsvidner til historiske begivenheder som depressionen og 2. verdenskrig, og de samarbejdede med regeringen og erhvervslivet med målet at modernisere efterkrigstidens Amerika.

En skulptur i stuen
Eames-parret er siden blevet udnævnt til ”de mest indflydelsesrige designere i det 20. århundrede” af The World Design Congres. Blandt Eames-parrets største gaver var deres nysgerrighed og visioner.

De var konstant først med anvendelsen af nye materialer og revolutionerede opfattelsen af moderne møbeldesign med fiberglas, formspændt krydsfinér og nyskabende konceptløsninger.

Konstrueret af støbt glasfiber, danner La Chaise’s organiske form et dramatisk møbel, ideelt til kontoret, receptionen, museer, gallerier og moderne hjem, der skal prydes med et ekstraordinært møbel. Stolen er et ideelt samlingspunkt, som let gør det ud for et skulpturelt stykke kunst.

Banebrydende design
Med en fantastisk kombination kunst og videnskab i brugen af materialer og innovativ teknologi, har Charles & Ray Eames med La Chaise efterladt et varigt mærke i international designhistorie.

En form, som siden har inspireret talløse designere verden over, og som for alvor introducerede alternative materialer i det 20. århundredes møbelindustri.


Skrevet af Jacob Munkholm
E-mail: jmj@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk