Søg på arkitekt

 

JACOB JENSEN™ Kitchen 2


21-10-2010 15:03:00
 




 




 




 
print
JACOB JENSEN™ Kitchen 2

Et køkken kan sagtens være klassisk og moderne på samme tid. Det beviser det nye køkken fra Jacob Jensen Design. Her er bygget videre på det populære køkken JACOB JENSEN™ Kitchen 1, og på trods af det nærmest identiske navn, JACOB JENSEN™ Kitchen 2, er der tale om et nyskabende minimalistisk køkken, med fokus på funktionelle detaljer. ”Jacob Jensen Design tænker i de store linjer, men også i de praktiske og funktionelle detaljer. Netop de smukke og smarte finesser gør JACOB JENSEN™ Kitchen 2 til noget helt særligt” siger brand manager Merete Steenberg Thomsen. Godt design tiltaler den moderne forbruger, og JACOB JENSEN™ Kitchen 2 har derfor vundet stor respekt for sin stringente og klassiske stil. Men designer-køkkenet er meget mere end det, der umiddelbart ses på overfladen. Designet er tænkt ind i hver eneste af hverdagens små og store detaljer, som gør arbejdet i køkkenet både lettere og sjovere. For eksempel findes der et pop-up elstik i det nye køkken, og granitbordpladen er afsluttet med smukke, skrå kanter. Desuden er kogesektionen planlimet i bordpladen, så overgangen bliver næsten usynlig. Alt sammen eksempler på hvordan de små ting kan gøre en stor forskel i den samlede helhed.

Detalje på detalje…

En ekstra skuffe indeni en af de almindelige synlige skuffer, er en anden detalje, som gør det lettere at holde orden, og muligheden for sokkelskuffer skaber god opbevaringsplads til alt fra sodavandskasser til elektriske maskiner. Jacob Jensen Design er netop kendt for sit gennemtænkte design og sin store forkærlighed for detaljerne. Der er tænkt over hvert element, hvert hjørne, hver detalje og hvert eneste tekniske udstyr, som hver især indgår i helheden med sin egen funktion. ”Netop de veldesignede detaljer er med til at gøre det til en daglig oplevelse at arbejde i et køkken designet af Jacob Jensen Design, og ingen kan vel sige sig fri for at synes, at det er sjovt at bruge de tekniske finesser,” siger Merete Steenberg Thomsen

Det skal være smart

Forbrugerne fokuserer i dag meget på det funktionelle, og de smarte, tekniske finesser har specielt mange mandlige tilhængere. Det gælder for eksempel pop-up el-stikket, der er superpraktisk, når blenderen skal bruges til madlavningen. Og så er det tilmed veldesignet, så det passer ind i stilen. Det kan måske lokke nogle mænd til at interessere sig lidt mere for købet af et nyt køkken end ellers, men de fleste kvinder vil garanteret også finde detaljerigdommen og de særlige features tiltalende. Når alt kommer til alt så er det jo køkkenets funktion i hverdagen, der er det vigtigste. Der skal laves mad, opbevares en masse, hygges og livet skal i det hele taget leves. Det behøver dog ikke stå i vejen for skønhed og smukt design, og både det klassiske look, moderne finesser og praktiske tiltag er en del af JACOB JENSEN™ Kitchen 2. Uden tvivl en ny klassiker indenfor køkkenverdenen.


Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk