Søg på arkitekt

 

Italiensk klassiker i ny forklædning


03-02-2011 13:01:00
 




 




 




 
print
Italiensk klassiker i ny forklædning
Italien er hjemsted for rigtig meget godt design, og landet har, ligesom vi har herhjemme i Danmark, en lang og stolt tradition for godt håndværk og møbeldesign i særklasse. Derfor er der også masser af italienske møbelklassikere med en del år på bagen, og en af dem har nu fået nyt liv. Gio Ponti designede i slutningen af 50’erne stolen Superleggera for italienske Cassina, og den kan nu fås i en opdateret og super lækker version.

Sort på hvidt
Nærmere bestemt var det i 1957 at den italienske arkitekt og designer Gio Ponti skabte den ikoniske Superleggera-stol. Den blev populær dels på grund af siddekomforten og del på grund af det enkle og tidløse design. Designet er i høj grad stadig tidssvarende, og den nye model, hvor kombinationen af sort og hvid er det, der først fanger øjet, er en stilfuld videreudvikling af den klassiske stol. Den sort-hvide stol fås med enten læder eller stofbetræk på det polstrede sæde.

Gio Pontis lette design
En af de tanker, der lå bag designet af stolen tilbage i 1957, var, at det skulle være en let stol, både i udtryk og rent fysisk. Gio Ponti ville lave en stol, som et barn let kunne løfte, og det lykkedes ham. Ponti levede fra 1891 til 1979, og i sin levetid blev han altså en af Italiens helt store og ikoniske designere og arkitekter. Han havde en bred karriere, hvor han arbejdede med så forskellige ting som undervisning, magasin udgivelser og så selvfølgelig møbeldesign.

Opsigtsvækkende klassiker
Den skønne Superleggera stol fås i en række træsorter, men også i forskellige klare farver. Den nye sort-hvide model er dog den, der umiddelbart skiller sig mest ud, men det er jo op til den enkelte, hvor opsigtsvækkende stole man ønsker sig. I hvert fald er den lette italienske stol nu på alles læber igen – og i møbelforhandlernes vinduer. Og det er meget velfortjent.


Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk