Søg på arkitekt

 

GUBI Chair 1 – den nye klassiker


09-07-2009 15:34:00
 

GUBI Chair 1


GUBI Chair 1

 




 




 
print
Med sin innovative teknik blev GUBI Chair 1 dét, man ikke havde set før. Stolen er tegnet af Komplot Design og lanceret af designvirksomheden Gubi. Med sin organiske form og bæredygtige teknik, er den allerede blevet en klassiker.

Samhørighed med menneskekroppen
Med hjørner, der vender sig væk fra kroppen, fremstår GUBI Chair 1 som blød og organisk – ja nærmest venlig i udtrykket. Den indbyder til berøring og samhørighed med menneskekroppen.

GUBI Chair 1 er tegnet af Komplot Design i 2002 og er designet til at blive brugt i mange forskellige interiørs, lige fra mødelokaler til caféer.

Bæredygtig, innovativ teknik
Stolens design er baseret på en ny teknik, der anvender formspændt 3D-finér – en proces, der er opfundet i Tyskland af Dr. Achim Möller.

Den tredimensionelle skal giver bedre siddekomfort, og teknikken giver desuden mulighed for at reducere skallens tykkelse til 5 mm (normalt 9-10 mm). Med andre ord reduceres forbruget af naturressourcer (træ) til det halve.

Både organisk og æstetisk
Virksomheden Gubi blev grundlagt tilbage i 1967 af Lisbeth og Gubi Olsen. I 2002 overtog Jacob Gubi firmaet fra forældrene. Ved at satse på kontormøbler og indretning af store firmaer frem for brugskunst og modetøj er Gubi blevet en succesforretning, der holder til i et 1.700 kvadratmeter stort show room i Københavns Frihavn.

Jacob Gubi skylder GUBI Chair 1 en stor del af succesen, og udtaler selv om stolen:

"Der findes en masse møbler, der er smukke, men Gubi Chair sidder man også godt i. Den er både organisk og æstetisk. Stolen fås i et bredt spekter af materialer lige fra kulørt uld og stålben til valnøddefiner og træben, og derfor kan den få mange forskellige udtryk og bruges i forskellige sammenhænge.”

Adskillige blåstemplinger
Gubi chair har vundet adskillige priser: The BLUEPRINT Best Product Award i London 2003, Bo Bedre Møbelprisen i København 2003, Most Innovative Design på Chicago Neocon Fair 2003, Forsnäs Prisen i Stockholm 2004, Red Dot Award for Product Design 2004 og Den Danske Designpris 2004.

Stolen er i dag en del af de permanente udstillinger på Kunstindustrimuseet og på Museum of Modern Art (MoMA) i New York.


Skrevet af Julie Rokkjær Birch
E-mail: julie@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk