Søg på arkitekt

 

Designikon med kun fem år på bagen


07-07-2011 15:14:00
 




 




 




 
print
Et veldækket bord kan være et resultat af mange faktorer, men særligt stellet har stor betydning for det færdige resultat. Kongeligt porcelæn har i århundreder været forbundet med højt profileret borddækning, og her har særligt det klassiske Mega Mussel vundet danskernes hjerter. Og da Mega Mussel siden blev lanceret i sort, tog denne frække og moderne udgave af stellet både modeverdenen og den almene dansker med storm…

Historien bag
Omkring det nye årtusinde tog den unge og håbefulde designer Karen Kjældgård-Larsen kontakt til Royal Copenhagen med en drøm om at skabe en nyfortolkning af den klassiske musselmalede dekoration. Allerede kort tid efter var Mega Mussel en realitet, og det klassiske Musselmalede stels nye ’storebror’ blev modtaget med en blanding af forundring og fortryllelse blandt sit publikum. Mega Mussel blev først lanceret i den klassiske blå, som en hyldest til det originale Musselmalede stel, men kun fem år senere kom den sorte udgave til.

Den lille sorte
”Sort er en klassisk farve, som aldrig går af mode, og som gang på gang udråbes som den hotteste farve af modefolk og trendsættere. Og de seneste år har farven for alvor fået fat i boligindretningen, hvor vi ser, at flere og flere vælger at bruge den sorte farve”, fortæller kreativ direktør i Royal Copenhagen, Niels Bastrup. Og selv om det altid er med lidt blandede følelser hos Royal Copenhagen, at en videreudvikling af det traditionelle stel præsenteres, har det sorte Mega Mussel vist sig at være endnu en succes. ”Sort Musselmalet Mega har et designudtryk, der har rødder i den lille sorte cocktailkjole, i det maskuline køkken og i stilren arkitektur”, siger Niels Bastrup, og med det udsagn må eventuelle spørgsmål om, hvorvidt det var for kontroversielt at fortsætte med at forny sig, være helt unødvendige, for ligesom i modeverdenen blev den lille sorte modtaget med et stormende bifald.

Klassiker efter 5 år
Allerede i dag, ca. fem år efter det sorte Mega Mussels lancering, er stellet med den sorte bemaling at betragte som en eftertragtet designklassiker. I den anledning udvides det populære stel nu med en imponerende jubilæumsterrin, smukke skåle, der er perfekte til frugt, salat eller lørdagsslik samt krus med hank til varme drikke som kaffe og te. Alle med den sorte sofistikerede dekoration, som komplimenterer de klassiske forme. Som traditionen foreskriver, bliver alt Mega Mussel malet i hånden, og vælger man at udvide samlingen med en af de nye dele, er det ikke blot et almindelig indkøb, men også en rigtig god investering, hvis man passer godt på sit stel.


Skrevet af MoebelBasen.dk
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk