Søg på arkitekt

 

Bestlite BL 3 – klassisk belysning


24-02-2011 13:27:00
 

Bestlite BL 3 – klassisk belysning


Bestlite BL 3 – klassisk belysning

 

Skitserne til en klassiker


Skitserne til en klassiker

 

Godt design har holdt succesen ved lige


Godt design har holdt succesen ved lige

 
print
Bestlite BL 3 – klassisk belysning

Smukke lamper er prikken over i’et i indretning, når det kommer til det moderne hjem. Ligegyldigt om man er til store flamboyante armbevægelser eller det helt stramme og minimalistiske look, så kan man få lamper, der passer til og kaster lys over det samlede indtryk af et rum. Hver sin smag. Der er dog klassikere indenfor lamper, som er svære at komme udenom, når man leder efter et godt eksempel på en all round virkelig god lampe. Den klassiske Bestlite BL3 er et pragteksempel på netop en af de lamper, som det næsten er umuligt ikke at være bare en lille smule vild med.

Skitserne til en klassiker

Robert Dudley Best (1892-1984) var i slutningen af 1920’erne en ung mand, der studerede design og interiør. Når han ikke studerede brugte han sine kreative evner og tegnede på livet løs, hvilket resulterede i at han efter sine studier vendte hjem til Birmingham med skitserne til en ny lampe, som han gerne ville have sat i produktion. Nu var Best imidlertid arving til verdens største lampefabrik Best & Loyd, som hans farfar grundlagde i 1840, så man skulle jo ikke tro, at der kunne stå noget i vejen for, at den unge designer fik lavet sin lampe. Det gik dog ikke helt let, for hos Best & Loyd var man meget opmærksomme på hvilke produkter, der kom på markedet under netop deres navn. Og Robert Dudley Bests nye lampe var meget anderledes end virksomhedens andre produkter.

Godt design har holdt succesen ved lige

I 1930 lykkedes det den unge Best at få sat sin lampe, Bestlite, i produktion, og den blev rigtig godt modtaget. Det tidløse og enkel formsprog har været med til at holde lampens popularitet ved lige, og godt design fornægter sig sjældent, heller ikke i Bestlites tilfælde. Med den justerbare lampeskærm bliver lyskilden fleksibel og velegnet til forskellige formål, mens lampens spinkle opbygning gør, at den kan placeres næsten hvor som helst uden at gøre for meget væsen af sig.

GUBI for fremtiden

I 2004 overdrog Robert Dudley Bests søn John Best produktions- og salgsrettighederne til den danske designvirksomhed GUBI, og de er nu ansvarlige for hvordan Bestlites fremtid kommer til at se ud. Winston Churchill havde Bestlite bordlampen på sit skrivebord under 2. Verdenskrig, og den er udstillet på Design Museum i London, men du kan også få et eksemplar hjem i din stue. Bestlite BL3 er nemlig præmien i den månedlige konkurrence på Moebelbasen.dk netop nu, så hvis du er faldet for den lysende klassiker, kan du indtil den 28. februar deltage i konkurrencen om at vinde dit helt eget eksemplar.


Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk