Søg på arkitekt

 

Bankers Clock – Arne Jacobsen design der følger med tiden


19-05-2011 13:51:00
 

Bankers Clock


Bankers Clock

 

Roman


Roman

 

City Hall


City Hall

 
print
Hvad er klokken? Et meget ofte stillet spørgsmål. Og vi er da også alle sammen nødt til at holde styr på tiden i vores hverdag for at få det hele til at køre, som det skal. Det har mange designere gennem tiden haft med i deres overvejelser, og derfor findes der heldigvis utallige smukke ure, som kan pynte mindst lige så meget, som de kan være funktionelle på væggen derhjemme. En af dansk designs helt store kanoner, Arne Jacobsen, har også kreeret et urdesign. Og som med alle hans andre designs, så er det mindst lige så moderne og stilfuldt i dag som det var første gang det så dagens lys.

Minimalistisk urværk
Bankers Clock er navnet på det skønne vægur fra Jacobsens hånd. Der er tale om et ur med et minimalistisk og modernistisk udtryk. Symbolik og opfindsomhed er også nogle af nøgleordene, når uret skal beskrives, idet en spiral repræsenterer hver af urets tal, og for hver time rykker en prik ned gennem spiralen og understreger tidens gang. Enkelt og overskueligt, men også nyskabende og anderledes. Jacobsen når han er bedst.

Design til Danmarks Nationalbank
Uret Bankers Clock designede Jacobsen i 1971 til Danmarks Nationalbank. Han havde på det tidspunkt allerede designet to ure til andre prominente danske bygninger, og i ’71 blev det altså National Bankens tur. I 1942 var det uret Roman, der blev lanceret, tegnet til at vise klokken på Århus Rådhus, og Rødovre Rådhus fik i 1956 et ur med navnet City Hall. Bankers Clock, og de to andre ure, er blevet relanceret og kan købes i fire forskellige størrelser.

Tro mod originalen
Efter en årrække på udenlandske producenters hænder, har danske Rosendahl anskaffet sig rettighederne til at genskabe og producere de fine Jacobsen ure. Bankers Clock er i handlen nu, og det klassiske ur er produceret fuldstændig tro mod originaltegningerne. For at sikre at uret blev genskabt i fuld overensstemmelse og loyalitet med Arne Jacobsens stil og ånd, indledte Rosendahl et nært samarbejde med arkitekt og designer Teit Weylandt, der gennem mange år var leder af produktudviklingsafdelingen på Arne Jacobsens tegnestue i København. Bankers Clock og de to ’storebrødre’ i ur-familien bliver lavet i aluminium og mineralsk glas. Så hvis man er til klassisk design og mangler et vægur, så er det oplagt at kigge i retning af Hr. Jacobsens design. Så kan man jo derhjemme og nyde synet af sit smukke ur og bare glæde sig til, at der kommer nogen og spørger: ”Hvad er klokken?”


Skrevet af Susanne Østergaard
E-mail: susanneo@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk