Søg på arkitekt

 

Børge Mogensen J39 - Et demokratisk design-ikon


05-11-2009 14:18:00
 

Demokratisk design


Demokratisk design

 

Inspireret af puritansk pindestol


Inspireret af puritansk pindestol

 

Fra almue til moderne klassiker


Fra almue til moderne klassiker

 
print
J39, Shakerstolen, FDB-stolen eller Folkestolen - kært barn har som bekendt mange navne, og Børge Mogensens spisestuestol, der lægger ryg til ovenstående tilnavne, er uden tvivl sådan et. J39-stolen er Mogensens mest kendte og succesrige møbel, og den er på mere end én måde blevet et ikon for den anerkendte møbelarkitekt.

Demokratisk design
Børge Mogensen (1914-1972) tegnede den enkle fletstol i 1947, mens han var chef for udviklingsafdelingen hos danske FDB-møbler. Ambitionen hos FDB var at gøre smukke kvalitetsmøbler tilgængelige for alle mennesker. Mogensen var uddannet møbelsnedker og var elev hos Kaare Klint. Ligesom Klint var Mogensen optaget af at videreudvikle gode historiske møbeltyper, så de svarede til samtidens behov. I FDB fik Mogensen mulighed for at føre håndværkets idealer med over i industrien, og skabe idégrundlaget for en industrimøbelproduktion af møbler, som kunne leve op til en gennemsnitfamilies praktiske behov.

Ifølge rektoren på Designskolen Kolding, Elsebeth Gerner Nielsen, har netop Brugsens møbelprogram spillet en meget stor rolle for formidlingen af de værdier, som dansk design har sit udgangspunkt i. Nemlig ligheden, demokratiet, men også friheden.

Inspireret af puritansk pindestol
Mogensen var inspireret af den amerikanske shakerstil - hvis baggrund var den amerikanske Shaker-sekts asketiske møbler og som stod for det ultrafunktionelle. Men han var i høj grad også inspireret af læremesteren Kåre Klint, og J39-stolens rene, enkle design tager tydeligvis afsæt i Klints ‘Kirkestol’, som var en videreudvikling af traditionelle almuemøbler, som de kendes fra middelhavslandene. Mogensen gjorde stolen enkel og billig at producere og gav den et rygbrædt med en god lændestøtte.

Fra almue til moderne klassiker
Mogensens vision om at skabe et moderne udtryk med udgangspunkt i klassiske møbler lykkedes i høj grad med J39-stolen, som i løbet af kort tid blev klassisk inventar i alt fra kantiner og konferencesale til kirker og private hjem. At Børge Mogensens stole den dag idag stadig står mange steder - bl.a. på Aarhus Universitet, hvor de har holdt i mere end 30 år, er et tydeligt bevis på stolenes høje kvalitet og klassiker-kaliber. Kombinationen af tidløs æstetik og godt håndværk gør J39-stolen til et møbel, man kan have for livet.


Skrevet af Ann Bille Simonsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk