Søg på arkitekt

 

Vind en af Kay Bojesens store aber fra Rosendahl


01-04-2009 09:37:00
 




 




 




 
print
I april måneds konkurrence kan du vinde en af Kay Bojesens store aber i træ fra Rosendahl – en 60 cm stor, sjælden og anderledes designklassiker.

Er du også en af dem, som holder af danske designklassikere?

Rosendahl står bag de originale Kay Bojesen aber, og nu får du mulighed for at vinde en af Kay Bojesens store og sjældne aber til en værdi af knap 8.000 kroner.

Abeskøn leg - en elsket klassiker
Kay Bojesen startede sin karriere som sølvsmed, og han fik debut med design af legetøj i 1922 med en tromle, et skib, en dragon til hest og en vippe.
I 1951 skabte Kay Bojesen aben og kort efter fulgte bjørnen og elefanten.

Kay Bojesen ønskede ikke, at dyrene skulle ligne rigtige, levende dyr, men i stedet have lov til at være sig selv og have deres egen karakteristiske personlighed.

Aben er blevet det mest kendte af Kay Bojesens trædyr, der med gavtyveblikket og den lyse vom har forvandlet børneværelser til urskove og sendt drømme på langfart.

Aben bliver en livsvarig ven, der følger dig fra barn til voksen.

De lange, smidige arme, den runde mave og det venlige smil er næsten en tro kopi af Kay Bojesen selv, som var en hyggeonkel og til tider legede sig gennem tilværelsen med ønsket om at give folk et smil på læben.

Aberne fås i to størrelser. Den mindste er 20 cm høj og koster 699,75 kroner, og den største på 60 cm koster 7.950 kroner. Begge priser er vejledende udsalgspriser.

Et moderne dansk designhus
Rosendahl A/S er et moderne dansk designhus, som står for alt fra designklassikere og unikt glasdesign til nytænkende bordtilbehør og professionelt værktøj til køkkenet.

Her kan blandt andet nævnes glas og porcelæn i serien Grand Cru, de stilrene og professionelle Global knive og altså Kay Bojesens sjove og skæve trælegetøjsdyr.

Rosendahl blev grundlagt af Erik Rosendahl, som så muligheden for at skabe et brand, der står bag funktionelt design, som gør hverdagen både smukkere og enklere.

Rosendahl er kendt for at værne om de velkendte designklassikere, og det er blandt andet grunden til udbredelsen af Kay Bojesens karakteristiske trælegetøj.

Her finder man bl.a. den lille familie bestående af aben, elefanten og bjørnen, men også den farverige garder og gyngehesten.

Deltag i konkurrencen, klik her!

OBS: Konkurrencen varer fra 1.- 30. april 2009.


Skrevet af Jacob Munkholm
E-mail: jmj@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk