Søg på arkitekt

 

Tekstiler fra Night and day


22-12-2009 14:02:00
 

Knud Holscher


Knud Holscher

 




 




 
print
Den prisvindende arkitekt Knud Holscher, der også er professor ved Kunstakademiets Arkitektskole, har kastet sig ud i tekstildesign. Holscher var i 60’erne ansat på Arne Jacobsens tegnestue og har senere stiftet sin egen tegnestue Knud Holscher Design. Holscher har indtaget en central plads i dansk arkitekturhistorie, og af bemærkelsesværdig arkitektur har han blandt andet tegnet Odense Universitet i 1971, Københavns lufthavns parkeringshus i 1991 og design for Georg Jensen og Stelton. Selvom Holscher også har designet både lamper og møbler, er det ikke tekstildesign, man ville have spået blev det næste, han skulle kaste sig over, men ikke desto mindre har han indgået en designaftale med Night & day for Nordisk Tekstil.

Alsidig arkitekt
Night & Day er Nordisk tekstils hovedmærke og to gange om året lanceres der en ny kollektion, som følger strømningerne inden for interiør og mode. Det er første gang i Danmark, at en tekstilserie designes af en arkitekt, hvilket i sig selv gør kollektionen bemærkelsesværdig. Knud Holscher er kendt for sin alsidighed inden for design, og derfor er samarbejdet med Night & Day kun endnu en udfordring blandt mange. Før har Holscher blandt andet designet dørhåndtag, gryder, en sammenklappelig barnevogn og motorvejstavler, men det er første gang, at han forsøger sig med tekstildesign. Det gennemgribende i Holschers design er den moderne og tidløse æstetiske stil.

Design til soveværelset
For Night & Day har Holscher designet en eksklusiv serie af sengetøj og håndklæder, der skal tilføre boligen øget homogenitet gennem veldesignede og tidløse tekstiler med et harmonisk og naturligt udtryk. – Vi køber gerne pænt køkkenudstyr og bruger mange penge på tøj. Men når det kommer til boligtekstiler, accepterer vi ofte produkter af svingende kvalitet og i urolige farver, der ikke passer naturligt ind i moderne hjem. Set med mine øjne, har der manglet et alternativ til dem, der heller ikke vil leve med uharmonisk design i sove- og badeværelser, siger arkitekten.

Nordisk design
De første produkter på markedet bliver sengetøj i egyptisk bomuldssatin og en jacquardvævet håndklædeserie. Begge dele kommer i en skarp ishvid farve med et pift af orange samt i en støvet røgblå nuance. Derudover findes sengetøjet også i en afslappende midnatsgrå, mens håndklæderne tillige kan købes i ahorngult. Designet er æstetisk og typisk nordisk, og det gennemgående tema er bølger og cirkler.


Skrevet af Christina Faaborg Jensen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk