Søg på arkitekt

 

Tavlelak eller tapet? Eller måske bare et par klistermærker…


10-09-2010 16:02:00
 




 




 




 
print
Tavlelak eller tapet? Eller måske bare et par klistermærker…

Der er uendelige muligheder, hvis du synes, at din bolig trænger til at blive frisket lidt op. Det er bare lige med at få ideerne. Her kommer Møbelbasen ind i billedet og leverer i denne uge tre gode forslag til en moderne og forholdsvis nem måde at bringe lidt nyt liv ind i hjemmet, inden de mørke måneder for alvor tager over, og lyset lader vente på sig.

Wallstickers

Hvad end det er en længsel efter farver og måske blomster, eller det bare er lidt nyt at se på, der er baggrunden for et ønske om ændringer i boligen, så er wallstickers en smart måde at opnå hurtige resultater. Der fås alverdens motiver og kategorier indenfor de overdimensionerede klistermærker til hjemmet. En række sorte træer langs væggen i stuen, telefonpæle og ledninger i entreen eller en fiktiv huskeliste på væggen i køkkenet? Det er kun fantasien, der sætter grænser, og hvis man kan holde tungen lige i munden, kan der opnås virkelig flotte resultater med wallstickers. Børneværelset er også et oplagt sted at gå i krig med klistermærkerne. Et prinsesseslot på væggen eller et dødningehoved på skabsdøren vil nok bringe lykke hos mange af de kære små. De fleste wallstickers kan pilles ned igen uden at efterlade særlige mærker, hvilket er endnu en god grund til bare at komme i gang med at klistre fine ting op.

Tapet

En anden, men også virkelig effektiv måde at friske hjemmet op på, er ved at sætte noget flot tapet op. Hvad end det er på en endevæg, halvt op på væggene hele vejer rundt i et rum, eller måske på et gammelt skab, så skaber tapet et helt særligt look. I mange år har tapet ikke været så populært, men i dag kan man få nærmest alle motiver og virkelig flotte kvaliteter, så den gamle metode med at klistre nyt papir op på væggene er igen begyndt at vække interesse. Tapet er dog til tider et lidt kostbart materiale at have med at gøre, men hvis man vælger med omhu, kan resultatet også blive smukt og eksklusivt at se på. Tavlelak Nogle gange skal der ikke ret meget til for at skabe stemning i et rum. Måske er det entreen eller køkkenet, der trænger til et friskt pust, og her er tavlelak en super idé. Hvad end man vælger at male direkte på en væg eller et møbel, eller måske sætter en plade op og maler den med lakken, så giver det mulighed for en helt ny grad af udfoldelse. Der kan skrives med kridt på det færdige resultat, når lakken er tør, og især børn og barnlige sjæle vil nok holde af at få lov til, for én gangs skyld, at tegne på væggen. En anden mulighed er at holde styr på, hvad der skal købes ind, hvor hjemmets beboere lige er henne, eller måske bare at skrive hvor sød kæresten er, eller hvor dejlig middagen i går var?


Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk