Søg på arkitekt

 

Tarkett tænker bæredygtigt


24-06-2009 09:54:00
 

Tarkett vinylgulv


Tarkett vinylgulv

 

Tarketts vinylkroner gør nytte


Tarketts vinylkroner gør nytte

 
print
Den grønne bølge er over os som aldrig før. "Green is the new black" har længe været slogan for adskillige designere. Nu rider gulvproducenten Tarkett med på bølgen med mottoet "tænk længere".

Mennesker, natur og økonomi i harmoni
Hvert år lægges 1,1 millioner m2 vinylgulve i Danmark, men 110.000 m2 eller cirka 10 procent går tabt, når gulvene lægges. Det vil sige, at kun syv procent genanvendes. Som den eneste gulvleverandør i Norden genanvender Tarkett vinylspildet.

"Genanvendelsesprojektet er en del af en indsats, som vi kalder for "tænk længere". Den bygger på et helhedsperspektiv, hvor mennesker, natur og økonomi skal hænge godt sammen. Vi mener, at det er muligt at skabe et bæredygtigt samfund, samtidig med at opbygge en succesrig forretning med tilfredse kunder", siger Magnus Lindholm, nordisk marketingchef for projekter i Tarkett.

Store ord
Tarketts filosofi bygger således på, at tilfredse kunder hænger sammen med god samvittighed: at menneske, natur og økonomi er afhængige af hinanden.

På Tarketts hjemmeside tages der store ord i munden:

"Ikke at stille sig tilfreds, at tænke et skridt frem for at udforme produkter og ydelser, der er til gavn for mennesker og forbedrer deres hverdag med den mindst mulige indvirkning på naturen. Først da er vi tilfredse - først da har vi virkelig tænkt længere."

Konkrete resultater for SOS-Børnebyerne
Nok er målsætningen ambitiøs, og ordene store, men resultatet er til at tage og føle på. For hvert genanvendt kilo vinyl donerer Tarkett 1 kr. til SOS-Børnebyerne. Burundi er et af de lande, hvor Tarketts vinylkroner gør nytte.

"De bidrag, som vi modtager fra Tarkett, giver børn i flere generationer et hjem, en familie og en uddannelse", siger Hanne Elisabeth Rasmussen, direktør for SOS-Børnebyerne i Danmark.

Små skridt gør en forskel
Målet er 1.000 tom og 1 million kr. - et hjem og en lysere fremtid for 10 forældreløse børn. Tarkett håber at kunne inspirere flere virksomheder til at tage stilling til bæredygtighed:

"Nu opfordrer vi andre virksomheder til lignende initiativer. Mange små skridt gør en forskel", siger Magnus Lindholm.


Skrevet af Julie Rokkjær Birch
E-mail: julie@ufnw.com
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk