Søg på arkitekt

 

Stumtjeneren er tilbage


16-09-2010 14:38:00
 




 




 




 
print
Stumtjeneren er tilbage

En entre bliver let et sted, der bare er til gennemgang og opbevaring, og det er sjældent her, de fleste kræfter lægges, når det drejer sig om indretning. Sådan behøver det slet ikke være, og der skal i virkeligheden meget lidt til for at pifte husets gangareal op. En måde at gøre det på, som både er let og elegant, samtidig med at det skaber god opbevaringsplads, er at anskaffe sig en stumtjener. Der er masser af forskellige modeller at vælge imellem, og her præsenterer Møbelbasen dig for nogle af de rigtig fine af slagsen.

Tag et træ med hjem


Svenske Swedese står bag det naturtro træ, som er tiltænkt et liv som stumtjener. Grenene i trætoppen fungerer som knager, og træet er derfor ikke blot fint at se på, men også praktisk at have i sin entre. Stumtjeneren fås i flere højder, og den højeste på 1,94 meter kræver måske nok en hvis enkelhed i den øvrige indretning for at komme til sin ret, men er så til gengæld også helt speciel og skøn at se på. Designet leder tankerne ud i den fri natur, samtidig med at det sortlakerede træ har et meget enkelt og stringent look.

Fritz Hansens jakke-træ

Coat Tree er navnet på den fine stumtjener fra Fritz Hansen. Her er navnets hentydning til det naturlige træ dog langt fra så bogstaveligt, som det er tilfældet med Swedeses stumtjener. Dog kan de mange arme i toppen af stumtjeneren let ses som en trækrones grene. Fritz Hansens fine stumtjener fås i både helt enkle ensfarvede udgaver, men også som multifarvet hvor der er smæk på farverne, og hver af stumtjenerens arme har sin egen farve. Her er altså en oplagt mulighed, hvis man synes, at entreen i hjemmet trænger til at blive piftet op og blive fornyet med nogle friske farver.

Italiensk enkelhed

Italienske Kartell står bag den enkle stumtjener med det enkle navn ”Hanger”. Stumtjeneren er udført i aluminium og stål, og ringen midt på stangen giver god støtte til efterårets våde paraplyer. Armene i toppen er korte, men fungerer godt på grund af de små krumninger, der gør, at tøjet let bliver hængende uden at falde ned. Designeren Alberto Meda skabte den fine stumtjener i år 2000, og her ti år efter er den stadig moderne og passer på grund at det enkle udtryk ind i alverdens forskellige boligstilarter.


Skrevet af Mie Arnemand Nielsen
E-mail: info@moebelbasen.dk
Website:
 
 
tilbage

Sitemap - mail: info@moebelbasen.dk